AKTIER: Positiv stemning - Tæsk til G4S efter ISS-opkøb

Udgivet den 17-10-2011  |  kl. 11:41  |  

Det danske aktiemarked præges af en positiv stemning.

Det toneangivende OMXC20-indeks handles dog 0,2 pct. lavere i 348,45.

Det skyldes en svag udvikling i indekstunge Novo Nordisk, som falder 1,3 pct.

Ved middagstid indikerer S&P futures en åbning i 1.231 mod fredagens lukning i 1.224.

Vestas og FLSmidth stiger begge 2,5 pct., mens Carlsberg, Danske Bank, DSV og Mærsk stiger omkring 0,5 pct.

G4S har fremsat et købstilbud på ISS til en pris på 5,2 mia. pund svarende til ca. 44 mia. kr.

- Strategisk virker det umiddelbart fornuftigt, men G4S vil som en del af finansieringen gennemføre en kapitaludvidelse, der er med til at presse aktiekursen fra morgenstunder med et stort fald, skriver Spar Nord.

Prisen, der er på 130 kr. pr. aktie, afspejler desuden en præmie i forhold til, hvordan andre serviceselskaber er værdiansat. Den samlede pris er over 44 mia. kroner. Søren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank, siger til Ritzau Finans, at han for en måned siden havde værdiansat ISS til 40 mia. kr.

G4S falder 17 pct. til kurs 19,82.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder