AKTIER: Stigende kurser efter jobrapport og dollar-styrkelse

Udgivet den 07-01-2005  |  kl. 17:14  |  

Det danske aktiemarked endte ugen med en pæn stigning, efter at den amerikanske jobrapport nogenlunde var som forventet. Samtidig fortsatte dollarens stigning og bragte den amerikanske valuta op i det højeste niveau i seks uger, hvilket også understøttede markedet.

Det toneangivende KFX-indeks lukkede 2,03 point (0,7 pct.) højere i 291,44.

Den amerikanske beskæftigelse uden for landbruget viste en vækst på 157.000 i december, hvilket var lidt under forventningerne på 175.000. Arbejdsløshedsprocenten var uændret på 5,4 i december - som ventet. November måneds beskæftigelsesvækst på 112.000 blev samtidig revideret op til en stigning på 137.000.

A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk var igen de store trækheste bag stigningen, men også aktier som DSV og Danisco bidrog godt til opgangen.

Novo Nordisk oplevede fortsat pæn efterspørgsel efter faldet til 275 og steg fredag yderligere 1,5 pct. til kurs 298,50. Medicinalkoncernen fremlægger årsregnskab om tre uger, hvor fokus bl.a. vil være på, hvor stor indvirkning dollarfaldet har haft på resultatet.

Blandt sidepapirerne handledes B&O 0,2 pct. lavere i 419 kr. Sydbank har nedjusteret Bang & Olufsen-aktien fra Overvægt til Neutral efter den seneste tids pæne kursudvikling. Selskabet offentliggør halvårstal på onsdag den 12. januar.

Opmærksomheden i regnskabet vil ifølge Nordea være på omsætningsvæksten og salget af nye fladskærme. Aktien er steget kraftigt de sidste uger, hvorfor der kræves et flot resultat for ikke at skuffe markedet. Torsdag nedjusterede Jyske Bank B&O til Sælg fra Reducer forud for regnskabet.

TK Development endte 5,2 pct. højere i 28,60 kr., efter at selskabets joint venture Euro Mall Ventures S.à.r.l., Luxembourg har solgt shoppingcentret Futurum, Brno i Tjekkiet. Salgsprisen for shoppingcentret Futurum er 36 mio. EUR (268 mio. kr.) baseret på en afkastgrad til investor på 9 pct. p.a., hvilket er en lavere afkastgrad til investor end TK Development hidtil har lagt til grund for værdiansættelsen af sine centraleuropæiske investeringsejendomme og sin andel i joint venturet. Salget mindsker yderligere risikoen for en konkurs i TK Development.

Af Jean M. Dühring, jean@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet
10:02 Novo er i færd med at skrue op for antallet af startdoser med Wegovy i USA
09:34 GN-topchef ser stærkt vækstbidrag fra ny høreapparatfamilie
09:26 Aktier/åbning: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trækker godt op efter tal i grøn åbning
09:24 Ørsted ser risiko for amerikansk nedskrivning på 5 mia. kr.
09:01 Ørsted/CEO: Tilfreds med driften efter udfordrende år
08:48 Mærsk/Sydbank: Aktietilbagekøb, højere udbytte og stærk årsafslutning kan sende aktien op
08:42 Sydbank: Stor dramatik om Ørsted men selve regnskabet var inden for skiven
08:37 Obligationer/åbning: Marginal rentestigning fra start
08:37 Aktier/tendens: Regnskabssæson fortsætter i højt gear med Carlsberg, Mærsk og Ørsted
08:29 GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét
08:22 Mærsk øger udbyttet markant til aktionærerne oven i nyt tilbagekøbsprogram
08:07 Carlsberg H2: Kom en smule bedre end ventet ud af 2024
07:38 GN venter at Gaming Division vil vokse hurtigere end markedet i 2025
07:19 GN ser Enterprise vende tilbage til vækst og venter fortsat fremgang i driften
07:09 Citi: Ørsted har forpasset chancen for en frisk start
06:56 Obligationer/tendens: Sidelæns rentemarked i vente til at starte med
06:39 Asien: Grøn bølge skyller hen over Asien-Stillehavsaktierne
06:34 Mærsk genoptager aktietilbagekøb - vil bruge 14,4 mia. kr.