Aktier/middag: Bavarian stryger til tops efter købsanbefaling i fladt marked

Udgivet den 22-12-2023  |  kl. 11:27  |  
Maersk

Der er fredag ro på aktiemarkedet inden juleferien for alvor sætter ind. Bavarian Nordic springer til vejrs efter en positiv analyse på en nyhedsfattig dag, mens A.P. Møller-Mærsk atter er i hopla efter ratenyt fra Kina, der bekræfter, at det blevet markant dyrere at fragte container fra Asien til Europa.

- Det er en flad dag. Det er i det hele taget den tid på året, hvor der sker allermindst, så markedet har det med at fokusere på de ting, der rent faktisk sker, siger Lars Hytting, der er chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning, til MarketWire.

C25-indekset ligger ved middagstid med en marginal stigning på 0,03 pct. i 1796,31.

Der kan dog måske komme lidt mere gang i markedet ud på eftermiddagen, når der bliver offentliggjort amerikanske tal for kerneinflationen i november samt en opgørelse over privatforbruget i samme måned.

BAVARIAN LØFTET HOS HOLLÆNDERE

Bavarian er i løbet af formiddagen strøget op og ligger ved middagstid med et plus på 6,6 pct. i 179,70 kr. efter et rygklap fra hollandske Kempen. Børshuset har løftet sin anbefaling til "køb" fra "neutral".

I samme ombæring skrues kursmålet op til 320 kr. fra 260 kr., viser data fra Bloomberg News.

STORE RATESTIGNINGER

Desuden er Mærsk-aktien stadig tilsmilet af stigende fragtrater.

Omlægning af handelsruter efter angreb på handelsskibe i Det Røde Hav sætter sig som ventet i en markant stigning i spotpriserne på containerfragt fra Shanghai, som stiger for fjerde uge i træk og har ramt det højeste niveau i næsten et år.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, er steget 14,8 pct. til 1254,99.

Torsdag viste en anden rateopgørelse fra Drewry, at prisen på fragt fra Shanghai til Rotterdam steg med 16 pct. til 1,667 dollar per fyrrefodscontainer, mens prisen på fragt fra Shanghai to Genova steg 15 pct. til 1,956 dollar.

På ruten til Los Angeles gik raterne op med 5,8 pct., mens prisen per feu, der fragtes til New York på den amerikanske østkyst steg med 7,8 pct. ifølge Drewry. Der er tale om spotrater, som - modsat de lange kontrakter - løbende ændrer sig.

- Mærsk stiger og raterne fortsætter op. Vi ved, at Mærsk kan finde ud af skovle penge ind, når raterne går i vejret, lyder det fra Lars Hytting.

Mærsks B-aktie stiger 2,7 pct. til 12.775 kr.

I bunden af C25 ligger Novo Nordisk med et fald på 0,6 pct. til 696,20 kr. En historie fra Brasilien har fundet vej til dagbladet Børsen, der skriver, at brasilianske medicinalselskaber planlægger at kopiere Novo Nordisks storsællerter Ozempic og Wegovy efter udløb af et patent i 2026.

Børsen henviser til det brasilianske medie Globo.

ORDRETID FOR VESTAS

Vestas indgik onsdag en stor aftale med Vattenfall og blev derved udpeget som foretrukken leverandør til gigantiske britiske havmølleprojekter. Og torsdag aften kom så nyheden om, at Vattenfall har solgt de pågældende projekter til det tyske energiselskab RWE.

Derudover har vindmølleproducenten blandt andet fået en ordre i USA på 401 MW i USA og derudover bekræftet en ordre på hele 780 MW i hollandsk farvand.

Vestas ligger dog 0,6 pct. lavere i 198,44 kr. For Vestas er det højsæson for ordrer, da de ofte falder op til et kvartalsskifte. Torsdag kom der to mindre ordrer i bogen.

- I morges manglede Vestas stadig halvanden gigawatt for at komme inden for skiven. Vi ved, at der kommer ordrer, men om der kommer nok, ved vi først en gang i næste uge, siger Lars Hytting.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer