Aktier/middag: C25 sunder sig efter recessionsforskrækkelse

Udgivet den 06-08-2024  |  kl. 11:22  |  
Arkiv: Foto

Der er fremgang til de mest sønderslåede aktier i C25-indekset tirsdag, efter at hele det danske eliteindeks tog en tur i rødt mandag på frygt for en ulmende recession i USA.

- Markedet går lidt frem efter nervøsiteten i går. Det er ret vigtigt - i går var man nervøs for, om det var starten på en længere nedtur, og om en recession var kommet tættere på, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

- Vi lander lidt på benene igen. Investorerne er ude og købe i nogle af de aktier, der faldt lidt for meget i går. Nervøsiteten er aftaget igen, men den ligger stadig lige under overfladen. Vi er stadig meget fokuseret på de nøgletal, der kommer over den næste periode for at se, om en recession er rykket tættere på, eller om det var en sort sky, der svævede henover markedet, fortsætter han.

Sidste uges svage nøgletal fra USA og en renteforhøjelse i Japan skabte mandag en større dominoeffekt med kæmpefald i Japan og senere i Europa og USA til følge.

Dog fik en positiv opgørelse af erhvervstilliden i den amerikanske servicesektor surmuleriet til at vende en smule i USA.

Det danske C25-indeks stiger ved middagstid 1,0 pct. til 1896,60 efter et fald på 3,6 pct. mandag.

I toppen af C25 soler Bavarian Nordic, Vestas og Zealand Pharma med stigninger på 3,8-4,8 pct., og også Novo Nordisk og Genmab genvinder noget af det tabte fra mandag med plusser på 2,4 og 2,0 pct.

Nederst bakker Jyske Bank og Novonesis uden selskabsspecifikt nyt med hver 0,6 pct.

NYT FRA SCHWEIZISK RIVAL TIL DEMANT OG GN

Demant og GN har tirsdag fået nyt fra deres schweiziske konkurrent Sonova, der har sløret for sit længe ventede nye topprodukt Phonak Audéo Sphere Infinio.

Det nye høreapparat er baseret på to separate chip, hvoraf den ene sikrer, at det nye produkt som det første på markedet kan få glæde af justeringer af lydindstillingerne via kunstig intelligens i realtid, mens den anden er selve hardwarebasen.

Trods udsigt til øget konkurrence stiger Demant 1,1 pct. til 258,20 kr. og GN med 0,6 pct. til 165,75 kr.

CARLSBERG SPÅS MODGANG I KINA

Carlsberg har fået sænket sine estimater hos den nordiske storbank Nordea som følge af udsigterne til et lavere forbrug i Kina.

Også i Vesteuropa ventes salget målt i volumen at aftage i 2025, da Carlsbergs licensaftale med ølmærket San Miguel udløber med udgangen af indeværende år.

Nordea fastholder anbefalingen "hold".

Endvidere har børshuset SEB skåret Carlsbergs kursmål til 920 kr., mens norske DNB omvendt har løftet til 1185 kr. fra 1110 kr. Anbefalingerne er henholdsvis "hold" og "køb".

Carlsberg falder 0,2 pct. til 813,60 kr.

For ALK kan det noteres, at kursmålet er blevet løftet til 153 kr. fra 144 kr. hos amerikanske Jefferies.

Her er anbefalingen fortsat "hold", fremgår det af Bloomberg News.

Aktien stiger 1,7 pct. til 146,70 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer