Aktier/middag: Novo, DSV og Vestas holder C25 i balance

Udgivet den 21-12-2023  |  kl. 11:56  |  
Arkiv: DSV

Med få, men dog indekstunge, aktier som Novo, DSV og Vestas i plus holder C25-indekset sig torsdag middag tæt på balance.

Indekset ligger i 1789,83 pct. eller sparsomme 0,03 pct. højere end lukkeniveauet onsdag eftermiddag, mens kollegerne ude i Europa lider tilbagegang på 0,5 pct.

- Vi blev jo pludselig ramt af noget gevinsthjemtagning i går i USA. Efter en rigtig god periode kom der ud af det blå en salgsbølge, som er rullet videre til Asien og til en vis grad til Europa, siger senioraktierådgiver Martin Munk i Jyske Bank.

- Men vi klarer os jo ganske pænt i forhold til resten af Europa, og det er så, fordi Novo og Mærsk ligger og trækker op, bemærker han.

URO STØTTER MÆRSK OG DSV

Mærsk-aktierne støttes delvist af fortsat uro omkring Det Røde Hav. Flere rederier har omdirigeret deres skibe efter angreb i sidste uge, og det giver længere transittider og dermed højere fragtpriser.

A-aktien stiger 0,1 pct. til 11.930 kr., men B-aktien taber 0,2 pct. til 12.095 kr.

- Vi så det jo, hvilken effekt det havde, da Suez-Kanalen lukkede for nogen tid siden. Det kan give en markant stigning i raterne, og det er det ræsonnement, markedet gør sig, mener Martin Munk.

Problemerne og de stigende rater smitter positivt af på DSV, som tiltrækker sig yderligere opmærksomhed som en af favoritterne til at overtage det tyske logistikselskab DB Schenker, der officielt er sat til salg af Deutsche Bahn.

- Men den historik vi har på DSV, så klapper markedet, hver gang DSV foretager opkøb. Og det er jo ellers ikke lige sådan, vi ser det i andre situationer.

Transportaktien stiger 0,4 pct. til 1169 kr.

Øverst i indekset stiger Novo Nordisk 0,8 pct. til 700,60 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

GN OG DEMANT TABER MARKEDSANDELE

Men flertallet af aktier oplever torsdag mere eller mindre nedtur.

Det glæder blandt andet GN og Demant, som taber 2,0 pct. til 177,85 kr. og 1,4 pct. til 291,10 kr. som reaktion på tab af markedsandele i den offentlige amerikanske salgskanal, VA, for høreapparater til amerikanske veteraner i november.

Demants markedsandel - målt på andelen af det samlede salg - faldt til 19,1 pct. i november fra 19,7 pct. måneden før. Samtidig bakkede GN's markedsandel til 9,4 pct. fra 10,1 pct. i oktober.

GRØNNE AKTIER TRÆKKER HVER SIN VEJ

Med i toppen af C25 stiger Vestas 0,6 pct. til 198,72 kr., efter at regeringen har besluttet at sætte 1 mia. til side i statsstøtte til den grønne industri. Det oplyste økonomiminister Stephanie Lose (V) og erhvervsminister Morten Bødskov (S) onsdag aften.

Den grønne kollega, Ørsted, taber derimod 0,7 pct. til 369,10 kr., men det skal ifølge Martin Munk ses på baggrund af en periode med fremgang for den ellers noget belastede energiaktie.

Onsdag steg aktien 3,2 pct. efter oplysningen om, Ørsted har truffet endelig beslutning om opførelsen af vindmølleparken Hornsea 3 i Storbritannien. Hornsea 3 bliver verdens største af sin slags med en kapacitet på 2,9 gigawatt (GW) og ventes at stå færdig omkring slutningen af 2027.

Coloplast har fået løftet sit kursmål til 795 kr. fra 760 kr. hos den svenske investeringsbank Carnegie. Samtidig gentages den neutrale anbefaling "hold".

Medicoaktien stiger 0,1 pct. til 765,20 kr.

SYDBANK OPJUSTERER

Blandt sidepapirerne stiger Sydbank 0,4 pct. til 289,80 kr. efter den fjerde opjustering i år. Banken oplyser, at basisindtjeningen, nedskrivningsbehovet og beholdningsresultatet har udviklet sig bedre end ventet.

Nu venter banken et overskud efter skat på 3200-3350 mio. kr. Tidligere ventede Sydbank et resultat efter skat på 3000-3200 mio. kr.

Shape Robotics er kommet med forventninger til 2024 torsdag morgen.

Selskabet venter en omsætning på 300-325 mio. kr. og et driftsoverskud (EBITDA) på 14-18 mio. kr. men varsler også en kapitalrejsning på 30 og 35 mio. kr. i begyndelsen af 2024.

Aktien taber 2,9 pct. til 32,60 kr.

Skjern Bank har oppræciseret forventningerne til 2023 og ser nu et resultat før skat på 320-340 mio. kr. mod før 310-340 mio kr. og et basisresultat på 330-340 mio. kr. fra 320-340 mio. kr.

Bankaktien løftes 0,7 pct. til 142 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet