Aktier/middag: Rutsjeturen fortsætter

Udgivet den 04-06-2012  |  kl. 12:36  |  

Der er fortsat ikke meget at råbe hurra for på det danske aktiemarked mandag, hvor sidste uges nedtur fortsætter.

17 af 20 aktier i det danske topindeks ligger lavere mandag ved 12.30-tiden, og samlet set dykker indekset 0,6 pct. til niveau 417,08, efter fredagens fald på 2,9 pct.

Det er fortsat i høj grad de cykliske aktier, der lider under investorernes nervøsitet, og som så ofte før indtager Vestas bundplaceringen.

Mandag har stemningen omkring den pressede vindmølleaktie taget endnu et dyk, da kapitalforvalteren Blackrock meddelte, at den har solgt ud af sin Vestas-beholdning. Tidligere ejede Blackrock godt 10,2 mio. aktier, svarende til lige over 5 pct., men nu er posten sænket til 8,2 mio. aktier, eller cirka 4,02 pct. af alle aktier i selskabet.

Det får Vestas til at fortsætte sin årelange aktienedtur, og ved 12.30-tiden handles aktien i 33,05 kr. efter et fald på 3,9 pct. Siden nytår er aktieværdien næsten halveret, så Vestas nu er 6,7 mia. kr. værd på markedet.

Chr. Hansen falder for tredje børsdag på stribe efter at have sat rekord onsdag i sidste uge i kurs 168,5. Nu er kursen derimod nede i 159,20 kr. efter et fald indtil videre mandag på 2,9 pct.

A.P. Møller - Mærsk ligger 2,0 pct. lavere i kurs 35.400 (B-aktien) efter meldinger om nye ratefald på den vigtige fragtrute fra Asien til Europa. I sidste uge meddelte blandt andre A.P. Møller - Mærsks containerrederi, Maersk Line, og konkurrenten Hapag-Lloyd sine kunder, at højsæsontillæggene, som skulle træde i kraft fredag, bliver udskudt. Til gengæld er der godt nyt fra divisionen Maersk Drilling, der har indgået en kontrakt for et af sine boreskib til levering i 2013. Kontrakten er treårig og har en værdi af 610 mio. dollar.

I toppen af indekset er der tre vindere: Danske Bank, Nordea og Tryg. Førstnævnte er hævet til "hold" hos ABG Sundal Collier og "køb" i Citigroup, hvilket bidrager til en kursstigning på 1,9 pct. til 77,25 kr. Tryg stiger ligeledes 1,9 pct. - til 313,80 kr. - mens Nordeas analytikere anbefaler aktien op til kapitalmarkedsdagen 19. juni. Endelig stiger Nordea selv 1,2 pct. til 43,9 kr.

Endelig har Pandora fået en lille fjer i hatten fra Nasdaq OMX, der annoncerer, at smykkeselskabet igen vil være at finde i C20-indekset, med effekt fra 18. juni, i stedet for Sydbank. Begge aktier falder dog mandag - Pandora med 2,8 pct. til 56,85 kr., mens Sydbank dykker 1,8 pct. til 93,45 kr.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne