Aktier/middag: Torm skraber bunden i rødt C25-indeks med lav aktivitet

Udgivet den 02-09-2024  |  kl. 11:32  |  
Arkiv: Foto

Torm er bundskraber på det danske aktiemarked mandag, hvor aktien dykker mest i eliteindekset C25.

Det sker uden selskabsspecifikt nyt, men på en dag med faldende oliepriser efter lavere forbrug i USA og Kina samt udsigten til en øget produktion.

Også Zealand Pharma og NKT presses ned uden store selskabsspecifikke nyheder, mens der omvendt er fremgang til flere banker og forsikringer på en dag med let stigende renter.

- Det følger tendens i Europa, konstaterer Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank.

Samlet falder C25-indekset midt på dagen 0,3 pct. til 1982,85.

Generelt er billedet dog afdæmpet mandag, hvor kun få aktier afviger markant. Det hænger ikke mindst sammen med, at markedet i USA er lukket i anledningen af Labor Day, hvilket også typisk afføder lav aktivitet i Europa uden amerikansk deltagelse, lyder det fra Mads Zink.

Han ser dermed de største bevægelser hænge sammen med udviklingen fredag, hvor de professionelle investorer havde ekstra travlt på grund af rebalancering af indeks.

- Jeg tror stadigvæk, at vi ser efterdønninger af det. Der er nogle, der først får porteføljen på plads, efter at de har fået balanceringen på plads, siger han.

Der er tale om KAX Cap-indekset og MSCI, hvor vægtningen af forskellige aktier blev ændret.

TORM PRESSES NED

Det danske tankrederi Torm ser aktien falde 4,6 pct. til 235,80 kr. mandag, uden at der er specifikke nyheder fremme om selskabet.

Olieprisen dykker dog, da der er udsigt til en større olieproduktion som følge af øget produktion fra Organisationen for Olieeksporterende Lande og deres allierede, Opec+. Samtidig har forbruget været faldende i USA og Kina, skriver Reuters.

Med i bunden er Zealand Pharma med et fald på 4,1 pct. til 850 kr. og NKT med et dyk på 2,2 pct. til 628 kr.

AMBU FÅR KØBSANBEFALING EFTER MASSIVT AKTIEFALD

Ambu fik store hug fredag efter offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal. Flere af hovedtallene var ellers kendt på forhånd, efter at Ambu så sent som i juli havde gjort foreløbig status i forbindelse med en opjustering af forventningerne.

Men et mere detaljeret kig i regnskabet faldt altså ikke i markedets smag. Og det skyldtes, at det forretningsben, som analytikere ser drive en stor del af Ambus vækst fremover, skuffede en smule.

Ambus regnskab har givet anledning til en række justeringer af kursmål - og i et enkelt tilfælde også af en anbefaling - hos finanshusene.

Efter det massive kursfald har svenske SEB hævet anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold". Kursmålet er uændret i 160 kr.

Danske Bank skærer derimod sit kursmål for medicoaktien til 140 kr. fra 160 kr., men gentager anbefalingen "hold".

Aktien stiger 0,7 pct. til 128,90 kr.

Der er også analysenyt om Novonesis, som har fået løftet kursmålet hos Goldman Sachs til 560 kr. fra 500 kr.

Også britiske Barclays har justeret sit kursmål lidt op til 500 kr. fra 480 kr.

Det fremgår af Bloomberg News. Anbefalingen er henholdsvis "køb" og "overvægt" hos de to børshuse.

Aktien falder 0,2 pct. til 467,10 kr.

BANKER SENDES OP

Nordea og Danske Bank har fået en dugfrisk købsanbefaling hos Deutsche Bank, der netop har indledt dækning af de seks største nordiske banker. Her foretrækkes Danske Bank, Nordea og Swedbank over DNB, Handelsbanken og SEB.

Deutsche Banks kursmål for Nordea er 15 euro, eller i underkanten af 112 kr., og Danske Banks er på 240 kr.

Danske Bank har desuden udpeget Cecile Hillary som ny finansdirektør og medlem af koncerndirektionen fra marts næste år, hvor hun afløser Stephan Engels.

Nordea stiger 1,1 pct. til 80,46 kr., og Danske Bank øger 0,9 pct. til 212,45 kr.

Det følger en generelt positiv udvikling for banker og forsikringsselskaber i Europa mandag.

Jyske Bank stiger hertil 0,7 pct., og dermed er de tre banker blandt få stigende aktier C25-indekset mandag.

Også renterne er steget, og mandag ligger den tiårige danske statsobligation i 2,28 pct., hvilket er 5 basispoint højere end ved lukningen fredag.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg