Aktier/Nordea: 2019 tegner til at blive et normalår

Udgivet den 27-12-2018  |  kl. 15:00  |  
20181227094742334_org.jpg0Nordea regner med, at 2019 bliver et normalår for aktiemarkedet.3

Investorerne kan se frem til et 2019 med et normalafkast på aktiemarkederne på linje med det historiske gennemsnit, spår Nordea.

Efter markante stigninger i 2016 og 2017 er aktiemarkedet faldet ned på jorden igen i år og har nået attraktive niveauer, mener banken.

- Vores analyse viser, at vi nu vender tilbage til mere normale tilstande på aktiemarkedet, hvor vi vil se udsving, men hvor aktier over en periode på 12 måneder forventes at kravle op med 5-10 pct.

- Det er slet ikke dårligt, og vi anbefaler da også en overvægt af aktier. Men investorerne bliver skuffede, hvis de forventer afkast i stil med det, vi har set de seneste år, siger Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea.

Han peger på, at der er en række faktorer, der peger på fortsat fremgang, men også faktorer, der modarbejder aktiekurserne.

- De stigende renter i det sencykliske miljø, vi befinder os i lige nu, vil alt andet lige lægge en mindre dæmper på aktiemarkederne. Omvendt ser indtjeningen fortsat solid ud i virksomhederne, der vil kunne trække aktier op, hedder det i notatet.

Oven på korrektionen på aktiemarkederne i oktober ligger aktiekurserne nu under det historiske gennemsnit, og det er attraktivt, når den globale vækst og selskabernes indtjening tages i betragtning, mener banken.

Blandt usikkerhedsmomenter nævner Nordea handelskrigen mellem USA og Kina og politisk uro i Europa med blandt andet brexit og udfordringerne i Italien.

- Samlet set står vi over for en periode, hvor aktier vil klare sig bedre end obligationer, men hvor vi skal indstille os på større udsving, end vi har været vant til, ligesom vi heller ikke kan forvente, at afkastene bliver helt så fornemme, som vi for eksempel så i 2017, som nærmest var én lang uafbrudt fest på aktiemarkederne, siger Andreas Østerheden.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
2,68%
 
17:00:01

 
2,10%
 
17:30:01

 
-1,69%
 
17:00:01

 
-1,94%
 
19:02:01

 
-9,06%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder