Aktier/tendens: Novozymes overskygges af internationale kursfald

Udgivet den 10-08-2018  |  kl. 08:23  |  
Maersk

Fredagens hovedbegivenhed på det danske aktiemarked er kvartalsregnskabet fra enzymproducenten Novozymes, men det fremlægges i et uropræget internationalt miljø med markante kursfald i både amerikanske indeksfutures og asiatiske aktieindeks fredag morgen.

Sideløbende vil børsen være præget af de seneste dages mange regnskaber fra de tunge danske selskaber, hvilket har givet anledning til en byge af analytikerjusteringer og kommentarer mod markedet.

Overordnet indikeres der kursfald fra morgenstunden fra udlandet, idet de asiatiske akter dykker op mod 1 pct. med Japan i front, mens både de amerikanske aktiefutures, den tyske DAX-future og den britiske FTSE 100-future ligger med fald på 0,3-0,5 pct. fredag morgen.

Det danske eliteindeks steg torsdag 0,8 pct. til 1140,35 og klarede sig dermed bedre end det øvrige Europa, hvor de tre største markeder, Frankrig, Tyskland og England, lå med fald ved dansk lukketid.

NOVOZYMES INDTAGER SCENEN INDEN BØRSÅBNING

Novozymes' regnskab for andet kvartal var en anelse bedre end ventet målt på den organiske vækst, men indtjeningen var under forventningerne.

Den organiske vækst var 5 pct. mod de ventede 4,6 pct., mens driftsoverskuddet (EBIT) landede 957 mio. kr. svarende til en EBIT-margin på 27,4 pct. Analytikerne havde ventet henholdsvis 988 mio. kr. og en margin på 28 pct.

Forventningerne om en organisk salgsvækst på 4-6 pct., og en EBIT-margin omkring 28 pct. bliver fastholdt.

Novozymes steg 1,6 pct. torsdag og lukkede i 347 kr.

Pandora-investorerne fik et pusterum torsdag, hvor topchef Anders Colding Friis stoppede efter et regnskab, der vidnede om store udfordringer. Siden har HSBC skåret kursmålet til 400 kr. fra 500 kr., mens ABG Sundal Collier omvendt har løftet kursmålet til 395 kr. fra 375 kr.

Pandoras steg 3,7 pct. til 354,20 kr.

Energiselskabet Ørsted var gårsdagens topscorer i C25-sammenhæng. Regnskabet for andet kvartal viste en lidt bedre indtjening end ventet, og et opkøb af en amerikansk udvikler af landvind i USA gav også positive trækninger hos analytikerne. Tiltaget har fået Kepler til at øge kursmålet til 355 kr. fra 330 kr.

Ørsted steg 7,1 pct. torsdag til 412,50 kr.

Lundbeck har fået sænket kursmålet fra britiske Barclays, der nu ser 400 kr. for enden af tunnelen mod hidtil 435 kr. Den neutrale anbefaling "ligevægt" fastholdes samtidig.

Lundbecks aktie tog et dyk på 14,3 pct. onsdag i kølvandet på regnskabet, og torsdag fortsatte faldet med yderligere 1,4 pct. til 375 kr.

Barclays har også sænket kursmålet for G4S-aktien. Nu sættes det til 22,46 kr. fra 24,04 kr., men anbefalingen "ligevægt" gentages.

G4S-aktien faldt torsdag 5,7 pct. til 21,97 kr.

A.P Møller-Mærsks aktionærer får nyt om raterne, når SCFI-indekset offentliggøres i løbet af fredagen. Derudover kan investorerne evaluere meldingerne fra den tyske konkurrent Hapag-Lloyd, der melder om store indtægtsfald og underskud på bundlinjen i andet kvartal grundet lave fragtrater.

A.P Møller-Mærsk B steg 0,8 pct. til 9460 kr. torsdag.

Carlsbergs regnskab i næste uge tegner godt, hvis man bruger regnskabet fra tyrkiske Efes som indikator. Det vurderer analytiker i Sydbank Morten Imsgard over for Ritzau Finans. De to bryggeriet konkurrerer specielt direkte på det vigtige russiske og ukrainske marked.

Carlsberg B lukkede torsdag i 770,60 kr. efter en stigning på 1,3 pct.

Vestas har fået sænket kursmålet til 540 kr. af Nordea, der hidtil har anset 570 kr. som målsætning.

Vestas steg torsdag 1 pct. til 411,90 kr.

Bavarian opjusterer torsdag forventningerne til kapitalberedskabet i 2018 på baggrund af en tildeling af lånemuligheder på 30 mio. euro. fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Bavarian steg 1,7 pct. til 191,80 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:15:01

 
-0,75%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:15:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder