Aktier/tendens: Positive indikationer for syv på stribe

Udgivet den 02-04-2014  |  kl. 08:05  |  

Nye stigninger kan vente det danske aktiemarked fra åbningen onsdag, som dermed kan blive syvende dag i træk med fremgang. De amerikanske børser steg yderligere efter dansk børslukketid tirsdag, og de asiatiske børser har vist gode takter i onsdagens marked efter opløftende tal tirsdag for de amerikanske indkøbschefers syn på økonomien.

- Fremgangen i ISM-indekset har været med til at udløse aktiekursstinginger på langt de fleste aktiemarkeder. S&P 500-indekset lukkede i rekord. I Japan stiger aktiemarkedet, også fordi yen er blevet svækket siden tirsdag morgen. Da de amerikanske aktiefutter i øjeblikket ligger i plus tyder en del på, at vi også vil se aktiekursstigninger i Europa i dag, skriver Sydbank i sin morgenberetning.

Det amerikanske S&P 500-indeks steg tirsdag 0,7 pct., og af den fremgang kom 0,3 pct. i hus efter dansk børslukketid. Futures på indekset peger samtidig på en stigning på 0,1 pct., når markedet åbner torsdag. Det japanske Nikkei-indeks stiger onsdag 1,3 pct. Herhjemme lukkede C20 Cap tirsdag 0,5 pct. højere i 760,18 - det var sjette dag i træk med stigninger.

Der er godt nyt for Vestas fra Tyskland, hvor den tyske regering tirsdag gav efter for en række krav fra vindindustrien og dermed bløder op på den reform af energisektoren, der er på vej i landet i år. Sent tirsdag erklærede Tysklands energiminister, Sigmar Gabriel, at det planlagte loft over ny offshorekapacitet på 6,5 gigawatt (GW) frem til 2020 vil blive lidt mere fleksibelt. Derudover vil det årlige loft på 2,5 GW onshore-vind ikke tælle projekter, som udskifter gamle vindmøller med nye.

Lovforslaget om energireformen, den nye såkaldte EEG, skal være færdigforhandlet senest tirsdag 8. april, har den tyske kansler Angela Merkel meldt ud. Vestas og en række andre store spillere i den tyske vindindustri har udtrykt deres utilfredshed med dele af reformplanerne, ikke mindst usikkerheden om, hvor meget og fra hvornår reformen vil ændre ved støtteniveauerne.

- Vestas opfordrer de tyske myndigheder til at sikre, at den reviderede EEG vil give incitament til at installere de mest effektive møller på alle vindsites. Det overordnede marked i 2014 vil blive påvirket af timingen og indholdet af den reviderede EEG -lovgivning, specielt afklaringen af en deadline for, hvor længe projekter vil være berettiget til 2012-EEG, udtalte Klaus Steen Mortensen, salgschef for Vestas i Centraleuropa, forrige uge til Ritzau Finans.

Vestas steg tirsdag 5,4 pct. til 229,5 kr.

Nordea kan langt om længe melde "gennemført" af salget af sin polske bank, livsforsikring og finansieringsaktiviteter til PKO Bank Polski. Handlen til 5,2 mia. kr. blev i sin tid annonceret i juni 2013. Nordeas aktie steg tirsdag 2,2 pct. til 78,1 kr., og fulgte en positiv tendens blandt bankaktierne generelt.

ALK-Abelló og partneren Merck er formentlig på tæerne i disse dage. Den franske konkurrent Stallergenes har netop fået godkendt sit tabletbaserede græsallergivaccine, Oralair, i USA. Dermed kan en godkendelse af ALK og Mercks Grastek være på trapperne. Et ekspertpanel under den amerikanske lægemiddelstyrelse anbefalede i midten af december først Stallergenes’ tablet Oralair og dagen efter ALK og Mercks tablet, Grastek, godkendt. ALK-aktien steg tirsdag 1,1 pct. til 662 kr.

TK Development, der tirsdag steg 1,2 pct. til 8,2 kr., aflægger onsdag regnskab for 2013/14. De seneste forventninger lød på et positivt resultat før skat af de fortsættende aktiviteter.

Efter en stigning på over 20 pct. fredag på første handelsdag for OW Bunker, er det de seneste dage gået lidt tilbage for aktien. Selskabet flagede tirsdag aften, at Cantillon Capital Management på vegne af forskellige fonde ejer 1.874.620 aktier i selskabet, svarende til 5,02 pct. af aktiekapitalen og 3,76 pct. af stemmerne. Aktien faldt tirsdag 1,8 pct. til 167 kr., men kursen er dog 15 pct. over tegningskursen på 145 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:42 Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år
09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked
09:14 Genmabs van de Winkel: Vi scanner markedet for opkøbsmuligheder for at løfte salget
08:49 Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør
08:44 Obligationer/åbning: Renten danser på stedet frem mod amerikanske inflationstal
08:29 Tysk Vestas-rivals ordrer steg 13 pct. i 2024
08:09 ABG ser enorme fordele fra russiske sanktioner for Torm fordufte: Sænker anbefalingen
08:05 Råvarer: Oliepriserne stiger på usikkerhed om sanktioners indvirken
07:59 Britiske mineselskaber får ørefigen af RBC: Tid til at sælge
07:54 Aktier/tendens: Vandret start frem mod amerikanske inflationstal - analysenyt til flere
07:11 Norden får skæret en femtedel af kursmålet af ABG der fortsat siger "køb"
07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser