Aktietilbagekøbsprogram

Udgivet den 16-08-2024  |  kl. 09:48  |  

Fondsbørsmeddelelse 10/2024

Bankens bestyrelse har besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op til samlet 35 mio. kr., dog maksimalt 76.100 aktier, bestående af:

Tilbagekøb af aktier for op til 10 mio. kr., dog maksimalt 21.700 aktier, med henblik på at opfylde forpligtelser som følge af etablering af medarbejderaktieordning til Djurslands Bank A/S' ansatte. Tilbagekøb af aktier for op til 25 mio. kr., dog maksimalt 54.400 aktier, med det formål at reducere aktiekapitalen ved at annullere de tilbagekøbte aktier på en senere generalforsamling.

Aktietilbagekøbsprogrammet afvikles med baggrund i den bemyndigelse, som banken fik på den ordinære generalforsamling den 19. marts 2024, til at lade banken erhverve egne aktier. Banken har desuden indhentet tilladelse fra Finanstilsynet.

Programmet bliver igangsat den 1. september 2024 og vil være afsluttet senest den 31. august 2025.

Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i overensstemmelse med artikel 5 i EU-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 og EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/1052 af 8. marts 2016, der tilsammen udgør "Safe Harbour"-reguleringen.

Betingelserne for aktietilbagekøbsprogrammet er følgende:

Banken har antaget Danske Bank som Lead Manager for programmet. Danske Bank vil uafhængigt af og uden indflydelse fra banken træffe beslutninger om aktieopkøb og gennemføre disse indenfor de offentliggjorte rammer.Aktietilbagekøbet må ikke ske til en kurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den senest uafhængige handel eller (ii) det højeste uafhængige købstilbud på Nasdaq Copenhagen på handelstidspunktet.Der kan på en handelsdag højst opkøbes aktier svarende til 25% af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i de 20 forudgående handelsdage på Nasdaq Copenhagen.Banken vil senest hver syvende handelsdag offentliggøre en selskabsmeddelelse via Nasdaq Copenhagen og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi samt vedlægge detaljeret information om de enkelte handler.

Banken kan til enhver tid suspendere eller stoppe aktietilbagekøbet. Dette vil i givet fald blive meddelt i en fondsbørsmeddelelse.

Djurslands Bank offentliggør som tidligere udmeldt halvårsrapport 2024 den 16. august 2024.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Sigurd Bohlbro Simmelsgaard på telefon 8630 3148.


Venlig hilsen
Djurslands Bank

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard                             
Adm. direktør, CEO

Vedhæftet fil

10-2024 Fondsbørsmeddelelse 16.08.2024 tilbagekøb til medarbejderaktier og annullering

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile