AKU-ledigheden steg i tredje kvartal .

Udgivet den 20-11-2013  |  kl. 09:05  |  

Efter en faldende ledighed i de fire foregående kvartaler er ledigheden ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU) steget igen. Det oplyser Danmarks Statistik.

I tredje kvartal 2013 steg AKU-ledigheden med 10.000 personer i forhold til foregående kvartal, korrigeret for sæsonudsving. I tredje kvartal var der 207.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 7,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. I forhold til tredje kvartal året før er AKU-ledigheden faldet med 9.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Det seneste års nedgang i AKU-ledigheden fordeler sig på aktiverede, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, og øvrige AKU-ledige.

Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/17672

Udgivet af: Danmarks Statistik