Albertslund er årets mester i hurtige hussalg

Udgivet den 11-12-2015  |  kl. 06:00  |  

Boligsiden: Lån uden afdrag til huskøb for 1,7 mio. kr. koster 1.240 kr. om måneden 

I august slog Rødovre Kommune sin egen rekord i hurtige hussalg. Salgstiden for villaer og rækkehuse faldt fra 66 dage til 57 dage i kommunen, og det var noget, der imponerede dengang. “Der tale om en markant udvikling i et område, hvor boligsalget i forvejen går drønstærkt”, sagde Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk tilbage i september.

 

Men rekorder er til for at blive slået, og Albertslund endte i november måned med en gennemsnitlig salgstid for villaer og rækkehuse på bare 47 dage. På landsplan lå salgstiden i gennemsnit på 193 dage for villaer og rækkehuse i november. Selv i Region Hovedstaden lå den gennemsnitlige salgstid på 119 dage og dermed meget langt fra salgstiden i Albertslund.

 

”En salgstid på 47 dage er flot. En gennemsnitlig salgstid for villaer og rækkehuse på 47 dage for en hel kommune er vildt imponerende. Vi vidste, det gik stærkt på vestegnen, men der skal alligevel nogle meget hurtige hushandler til for at få gennemsnittet derned”, siger Birgit Daetz.

 

Rødovre på andenpladsen

Rødovre kommune har novembers næsthurtigste salgstider for villaer og rækkehuse, men med et gennemsnit på 71 dage i Rødovre lægger Albertslund sig overbevisende i spidsen. Som altid sætter vestegnskommunerne sig på de fleste pladser i top 10 over kommuner med hurtigst hussalg, men i november er det altså Albertslund, der kan sole sig i æren som den absolut hurtigst sælgende kommune i hele kongeriget.

 

Få huse at vælge imellem

Er du også vild med Albertslund, skal du stå tidligt op for at få en bolig netop der. I alt er der kun 37 boliger til salg, og 33 af dem er villaer og rækkehuse. Udbuddet af villaer og rækkehuse i Albertslund er da også faldet med 25 procent fra november 2014 til november i år. I samme periode har Rødovre Kommune fx fået 17 procent flere villaer og rækkehuse til salg. Andre kommuner i nærheden har oplevet en massiv reduktion i boliger til salg. Både Glostrup og Ishøj har fået reduceret udbuddet med mere end 50 procent det seneste år.

 

”Stærkt faldende udbud kan helt klart få salgstiden til at falde, især i de små kommuner. Vi ser også en afspejling i salgsprisen, der i flere af de små omengskommuner er steget mere end landsgennemsnittet”, siger Birgit Daetz.

 

Top 10: Hurtigste salgstid for villa/rækkehus i november 2015

  1. Albertslund: 47 dage
  2. Rødovre: 71 dage
  3. Tårnby: 74 dage
  4. Glostrup: 75 dage
  5. Hvidovre: 79 dage
  6. Gladsaxe: 83 dage
  7. Brøndby: 86 dage
  8. Ishøj: 88 dage
  9. Lyngby-Taarbæk: 88 dage
  10. København: 96 dage
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde