Alcoa lægger fra land med blandet regnskab (korr.)

Udgivet den 09-04-2013  |  kl. 06:10  |  

Den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa skød sent mandag en ny amerikansk regnskabssæson i gang, hvor omsætningen skuffer, mens indtjeningen var bedre end ventet. Alcoa-aktien faldt 1,4 pct. i eftermarkedet til 8,27 dollar efter en stigning på 1,8 pct. i den ordinære handel.

Alcoas omsætning i første kvartal faldt 2,3 pct. til 5,83 mia. dollar, og det var samtidig lidt lavere end analytikerestimatet på 5,88 mia. dollar.

Nettoindtjeningen steg 58,5 pct. til 149 mio. dollar svarende til 13 cent per aktie, mens den justerede indtjening eksklusive restruktureringsudgifter og andre poster var på 11 cent per aktie. Det var bedre end analytikernes forventninger, idet de havde forudset en justeret indtjening på 8 cent per aktie.

Indtjeningen fra selskabets ingeniørprodukt- og løsningsdivision, som leverer til luftfarts- og bilindustrien steg 10 pct., meddelte Alcoa.

- Der var en mærkbar fremgang indenfor ingeniørprodukter. Luftfartsmarkedet er stærkt, vurderer analytiker hos Davenport & Co. Lloyd O'Carroll ifølge Bloomberg News.

Alcoa opnåede 247 mio. dollar i produktivitetsforbedringer sammenliget med et år tidligere. Selskabet forventer at sænke sine omkostninger med 750 mio. dollar i 2013 sammenlignet med besparelser på 1,3 mia. dollar i 2012, lød det fra selskabet tilbage i januar.

Alcoa sænkede sit skøn for det globale aluminiumoverskud i 2013 til 155.000 tons fra sit tidligere januar-estimat 535.000 tons.

Alcoa fastholdt sin forventning om, at den globale aluminiumsefterspørgsel vil stige 7 pct. i 2013.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

13:23 Amerikansk jobrapport er første test af aktiemarkedet i år spår strateg
13:05 Europa/aktier: Trukket i moderat plus af fremgang i mineaktier
12:23 Novo på vej med solid prognose for 2025 spår amerikansk storbank
12:16 Obligationer/middag: Renteløft trods svagere end ventet detailsalg i eurozonen
11:48 Aktier/middag: Mærsk tynger i rødt eliteindeks efter afblæst havnestrejke
11:20 Feds Collins taler for tålmodighed og færre rentenedsættelser i 2025
11:14 Mærsk: Prisen på containerfragt går frem for tredje uge i træk
10:44 Sparekassen Sjælland ser lavere centralbankrenter reducere overskudet i 2025
10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.