ALKs partner, Torii, indsender registreringsansøgning for tabletvaccine mod cedertræsallergi i Japan

Udgivet den 25-12-2015  |  kl. 09:00  |  

København, 2015-12-25 09:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at dets partner, Torii, har indsendt en registreringsansøgning i Japan for tabletvaccinen til behandling af allergisk rhinitis forårsaget af japansk cedertræpollen. 

ALKs partner i Japan, Torii Pharmaceutical Co., Ltd., har indsendt en registrerings­ansøgning til de japanske sundhedsmyndigheder for tabletvaccinen mod cedertræsallergi.  

Jens Bager, ALKs administrerende direktør, siger: ”Med registreringsansøgningen i Japan sætter vi yderligere fart i vores strategi om at ændre ALK fra et selskab med fokus på Europa til et selskab med global rækkevidde. Vi ser frem til at følge registreringsprocessen og er over­beviste om, at produktet vil vise sin værdi som en ny behandlings­mulighed for de japanske allergilæger og -patienter, hvis det bliver godkendt. 

Japan er verdens næststørste marked for allergimedicin efter USA. Det anslås, at 25-35 millioner mennesker lider af allergi forårsaget af japansk cedertræpollen eller husstøvmider. Japan har den højeste andel af patienter i verden, der er diagnosticeret med allergisk rhinitis. Til trods herfor er allergivaccination endnu ikke særlig udbredt.  

”Hvis produktet godkendes, vil allergivaccinen mod japansk cedertræpollen kunne komme på markedet i Japan i 2017, hvilket betyder, at Torii kan tilbyde innovative produkter mod de to mest udbredte allergier i Japan til patienter, der ikke har tilstrækkelig effekt af traditionel, symptomdæmpende allergimedicin,” siger Jens Bager. 

ALKs partnerskab med Torii omfatter udvikling, registrering og kommercialisering af ALKs tabletvaccine mod japansk cedertræsallergi og en tabletvaccine mod husstøvmideallergi, som blev lanceret på det japanske marked tidligere på måneden under navnet MITICURE™. Aftalen omfatter desuden en injektionsbaseret allergivaccine og diagnostiske produkter til husstøvmideallergi, der fornylig blev godkendt af de japanske myndigheder. 

ALK-Abelló A/S 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling af selve årsagen til allergi. Virksom­heden har ca. 1.900 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Merck, Torii, Abbott og Seqirus (tidligere bioCSL) om kommercialisering af sublinguale tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Nordamerika, Japan, Rusland, Australien og New Zealand. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.

 Om Torii Pharmaceutical Co., Ltd.
Torii Pharmaceutical Co., Ltd. (Torii), som blev grundlagt i 1921, fremstiller og distribuerer farmaceutiske produkter. Torii er et børsnoteret selskab med hovedsæde i Tokyo (TSE:4551). Selskabet har ca. 500 salgsrepræsentanter, som arbejder ud fra 14 filialkontorer i hele Japan. Torii markedsfører lægemidler inden for en række terapeutiske prioritetsområder: nyresygdomme og hæmodialyse, akutte sygdomme, HIV, hudsygdomme (f.eks. atopisk dermatit), gigt og allergi. Torii har i mere end 40 år været den eneste virksomhed i Japan, som fremstiller og sælger allergenspecifikke lægemidler. Toriis hovedaktionær er Japan Tobacco. Læs mere på www.torii.co.jp.

 

 

 

Vedhæftede filer:

FM_24_15DK_25122015.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen