Alm. Brand Bank - Rente- og Valutakommentar
NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Bank dagens kommentarer til markedet:
Obligationer:
Det danske marked faldt igen mandag lidt tilbage så den 30-årige benchmark obligation 4% 2038 igen handler under kurs 98. Realkredit obligationerne klarede ellers dagen udmærket, da markedet kender genplaceringsbehovet efter 1-10-2005 terminen, hvilket er med til at holde hånden under markedet. Tirsdag er sidste valør-dag i september, så efterspørgslen burde kunne mærkes allerede i onsdagens marked. Rentespændet mellem Danmark-Tyskland for de 10-årige obligationer endte dagen i 4bp i dansk underrente. Stat-real spændet sluttede dagen i 9,13 kurspoint og er kørt lidt på de højere renter.
Den Tyske inflation er fortsat stigende, hvilket sås i forbrugerpris indekset fra North Rhine-West og Baden Wuerttemberg, som alle blev højere end ventet. Samtidig kom de EU harmoniseret tal ud på 2,7% mod ventet 2,4%. Spekulation om renteforhøjelser fra ECB ligger i kortene, hvilket også har fået de korte renter til at stige siden i fredags. Både Axel Weber og Erkki Liikanen som begge er stemmeberettigede i ECB, udtaler at renten er tilpas, men samtidig historisk lav hvilket ikke kan forventes på lidt længere sigt. Alt i alt udtalelser der ligger pres på den korte ende af rentekurven.
I USA venter markedet på forbruger forventningerne i dag kl. 16.00 som er forventet lavere efter de to orkaner. Samtidig ser markedet frem til salget af nye huse som ligeledes kommer sidst eftermiddag.
Valuta:
EUR/USD rangetrader mellem 1,20 (DKK 6,2175) og 1,21 (DKK 6,1650) med ganske få begivenheder som baggrund. En del rygter i markedet om købsinteresser fra centralbanker omkring 1,2020, skulle være relateret til Paris-Club tilbagebetaling af gæld, grundlage bunden og større salgsinteresser fra bl.a. spekulative fonde statuerede toppen.
Greenspan talte om husprissituationen og effekter af stormene. Umiddelbart mener han, at husmarkedet er godt klædt på i form af friværdier til at absorbere eventuelle fald i markedet. Stormenes effekt forventer han, ligesom FEDs Bies, bliver ganske midlertidige.
Lidt imod både Greenspan og Bies siger FEDs Hoenig (Kansas ikke stemme berettiget) at stormene kan koste op mod 0,5pct. i anden halvårs vækst, men han forventer at væksten vil være tilbage på sporet igen i 2006.
Salget af eksisterende boliger kom stærkt ud for august med 7,29 mio. mod 7,15 mio. i juli.
GBP tester lavere niveauer hovedsageligt teknisk betonet mod EUR, hvor 0,6800 (DKK 10,9725) i første omgang bliver afvist og vi handler her til morgen omkring 0,6787 (DKK 10,99).
Bank of Japans Tanigaki forventer BoJ vil fortsætte sine rentenedsættelser indtil deflationen er under kontrol. CSPI indekset faldt 0,8% på årsbasis i august mod et fald på 0,6% i juli.
Til trods for at Præsident Bush forsøger at tale olieprisen ned og taler om støtte i from af yderligere frigivelser af lagre kommer olieprisen op og handler her til morgen omkring $ 65,80 pr. tønde. Stigningen skyldes delvis rygter om at raffinaderierne i Texas kan tage flere uger om at blive operationelle igen.
Fra eurozonen kom der et stærkt CPI fra Barden-Wuerttenberg med en årlig stigningstakst på 2.3 %, flere delstats tal afventes i løbet af ugen.
En artikel i FT her til morgen referer Angela Merkel som værende klar til forhandlinger om den store kollation, men mange politiske deltagere forventer at begge sider vil afvente det forsinket afstemningsresultat fra Dresden på søndag.
CHF flader marginalt til trods for den positive afstemning om personbevægelse i søndags og vi handler her til morgen omkring 4,7900 i DKK regning. Vi mener disse niveauer er gode at tilbagekøbe CHF/DKK på og afvente styrkelse mod 4,82/4,83.
I skandier var der især fokus på SEK som fortsatte med at falde igennem teknisk vigtige støttepunkter mod EUR omkring 9,37 figuren. En historie om Eniro byder på Norske Findexa for SEK 7,9 milliarder med en kassedel på SEK 5,4 milliarder svækker SEK og her til morgen handler vi omkring 79,50 i DKK regning.
NOK lå ganske stille hele dagen mens DKK fortsat svækkes marginalt mod EUR pga. rygter om manglende geninvestering af stort obligationsudtræk pr.1/10. På den positive side forventes i dag Trygs offentliggørelse af detaljerne af deres aktieimmission at kunne give støtte til DKK. Vi anbefaler køb af DKK og salg af EUR på de nuværende niveauer 7,4520/30.