Alm. Brand Henton - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 16-01-2007  |  kl. 09:11  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Henton dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:
Et utroligt stille obligationsmarked i går, da det amerikanske marked var lukket grundet helligdag. Og der var da heller ingen grund til de store kursudsving, da de få nøgletal der var ikke var ’vigtige’ nok til at kunne ryste markedet den ene eller anden retning.
Til gengæld var store dele af ECB ude at tale; Trichet havde ikke det store at bidrage til sidste uges tale, Tumpel-Gugerell mente, at Euro-inflationen var under kontrol, Liebscher bemærkede prisrisici fra olie og lønpres og ventede bedre vækst i 2007 (muligvis bedre end ventet) samt bidrog med at ECB ikke har bundet sig til en specifik rentehævningscyklus.
Og hvad de store europæiske rentemarkeder ikke var i stand til, nemlig bevægelse, var det danske ej heller. Men mon ikke der bliver lavet om på dette i dag, hvor vi både får det, øjensynligt, uundværlige amerikanske marked med på banen sammen med Zew fra Euro-zonen.

Valuta:
GBP har de seneste dage fortsat den styrkelse, der blev påbegyndt i forbindelsen med renteforhøjelsen i sidste uge. Derfor bliver der meget fokus på dagens inflationstal. Der er en vis risiko for en midlertidig svækkelse hvis inflationen kommer lavere ud end markedsforventningerne. Tallene offentliggøres her til formiddag.
JPY vil komme yderligere i fokus inden BoJ møde torsdag morgen dansk tid. Finansminister Omi har i nat udtalt, at han mener, at økonomien er så stærk, at regeringen ikke vil bede BoJ om, at udskyde en eventuel renteforhøjelse, hvis de føler det er korrekt. Derfor begynder valutahandlerne nu at skele mere i retning af en forhøjelse på torsdagens møde, selv om der endnu ikke er konsensus omkring denne holdning. Hvis BoJ påbegynder at sætte renterne op, og indikerer yderligere stigninger, kan det betyde, at der vil være flere, der overvejer at lægge JPY finansierede investeringer over i CHF finansierede investeringer, med en svækkelse af CHF til følge.
Fortsat varmt vejr over det meste af kloden betyder, at olieprisen ikke stiger som normalt i januar. Det har været medvirkende til, at NOK er midlertidigt svækket, men vær opmærksom på, at NOK, med udsigt til yderligere renteforhøjelser i løbet af foråret kan blive en af de mere interessante placeringsvalutaer.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:35 Kinesisk nytår øgede forbrugerpriserne - producentpriser peger på fortsat vækstafmatning
06:34 Mærsk får sænket anbefalingen til "hold" hos Morningstar
06:32 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:32 Valuta: Trumps stål- og aluminiumstold styrker dollar
06:32 USA/T-bond: Sluttede ugen med stærke nøgletal og rentehop
06:32 USA/lukning: Inflationsfrygt og toldangst ramte aktier - Amazon og Apple tyngede
06:30 Kalender med link - mandag den 10. februar
17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente