Alm. Brand Henton - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 12-09-2007  |  kl. 08:41  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Henton dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:
Endnu en stille dag på markedet. Handelsbalancetallene fra USA kom ud en anelse dårligere end ventet, mens den foregående måneds tal blev nedjusteret. Der var taler i eftermiddagens og aftenens løb fra både Trichet og Bernanke. Trichets tale indeholdt ikke ingen nyheder, men holdt sig derimod tæt op ad udtalelserne fra sidste rentemøde. Heller ikke Bernankes tale bød på nogen nyheder, og det er stadig uvist om FED sænker renten med 25bp eller 50bp på næste uges rentemøde.
Dagen i dag byder ikke på de helt store nøgletal. Der kommer tal for den europæiske industriproduktion i juli, hvilket vil give en indikation af vækstniveauet i Europa.

Valuta:
Uden de helt store nøgletal, har vi det sidst døgn set en svækkelse af dollar. De amerikanske handelsbalancetal kom ud marginalt værre end ventet. EURUSD ligger i 1,3844.
I fundingvalutaerne, schweizerfranc og yen, fortsatte den bevægelse vi så mandag. Premierminister Abe er trådt tilbage og holder i øjeblikket pressemøde. Det ser ikke ud til at få den store effekt, Nikkei er stadig oppe, pt.med 0,07%.
Pundet er lidt svækket over for euro og ligger nu i 0,6815.
Ikke de store ændringer i EURNOK, mens svenske kroner styrkedes i går, på trods at lave inflationstal. Det var rygter om virksomhedshandler som styrkede svenske kroner i går.


Udgivet af: NPinvestordk