Alm. Brand sælger forretningsdel til norsk køber for 1,6 mia. kr.

Udgivet den 01-07-2024  |  kl. 09:15  |  
Arkiv: Foto

Alm. Brand har solgt sine energi- og marineaktiviteter til det norske forsikringsselskab Gard for 1,6 mia. kr. Nettoprovenuet fra frasalget ventes udloddet til Alm. Brands aktionærer.

Det meddeler det danske forsikringsselskab mandag morgen.

Alm. Brand justerer derfor forventningerne til 2024, hvor Energi & Marine ikke længere indregnes.

Alm. Brand forventer at realisere et forsikringsresultat på fortsættende aktiviteter på 1,15-1,35 mia. kr. for 2024 uden afløbsresultat i årets andet halvår mod tidligere 1,4-1,6 mia. kr.

Forventningerne til forsikringsresultatet for fortsættende aktiviteter reduceres med 200 mio. kr. da Energi & Marine tidligere indgik i forsikringsresultatet samt 50 mio. kr. grundet en negativ udvikling på skadesudbetalinger til motorskader.

Samtidig justeres målsætningen for 2025, hvor der nu ventes et et teknisk resultat på 1,85 mia. kr. mod tidligere 2,1 mia. kr., en Combined Ratio på 84,5 mod tidligere 84 samt en omkostningsprocent på 17. Her lød målsætningen tidligere 16.

Det er forventningen, at nettoprovenuet inklusive den frigjorde egenkapital fra salget skal udloddes til Alm. Brands aktionærer. Det vil enten ske i form af et ekstraordinært udbytte, aktietilbagekøb eller en kombination af begge.

Med frasalget har Alm. Brand tilpasset sin forretningsprofil til at blive "mere enkel og mindre volatil med et fokus på det danske forsikringsmarked", oplyses det.

Det betyder også, at Alm. Brand nu har sat punktum for tiden med forsikring af Energi & Marine. Som led i frasalget overtager norske Gard omkring 50 medarbejdere.

Alm. Brands aktie stiger efter salget med 2,6 pct. til 14,20 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Positionsjusteringer op til månedsskiftet dominerer
06:32 USA/T-bond: Marginalt rentefald på bomstille dag med fokus på vækst- og ledighedstal
06:32 USA/lukning: Tesla og Meta op i grønt marked - UPS og Comcast blødte i bund
06:30 Kalender med link - fredag den 31. januar
17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb