Amagerbanken: Mulig opjustering fra Carlsberg
Amagerbanken vurderer, at der er chance for en opjustering fra Carlsberg senere i år og fastholder derfor sin købsanbefaling på aktien, fremgår det af et nyt notat.
Carlsberg har netop afholdt generalforsamling, og udbyttet er gået fra. Ledelsen meddelte, at de første to måneder af året er gået godt, specielt i Rusland, hvor der har været store to-cifrede vækstrater.
- 1. kvartal er som regel et svagt kvartal uden den helt store resultatmæssige påvirkning, men hvis trenden fortsætter, er der lagt op til en opjustering af indtjeningsforventningerne senere på året, anfører analytikerne.