Amazon om Black Friday og Cyber Monday: Aldrig set bedre

Udgivet den 28-11-2023  |  kl. 16:11  |  

Amerikanske Amazon, der i år sparkede gang i indkøbsfeberen Black Friday og Cyber Monday den 17. november og frem til den 27. november, melder om største salg nogensinde.

Det skriver finansmediet The Fly.

Kunder verden over købte mere end 1 mia. items på handelsplatformen.

På Cyber Monday alene brugte kunderne 12,4 mia. dollar, hvilket er 9,6 pct. mere end sidste år ifølge Bloomberg News.

Og fra Adobe lyder det, at det gør det til den dag, hvor amerikanerne har brugt flest penge på at shoppe på nettet.

- I 2023 begyndte ferie-indkøbssæsonen med en masse usikkerhed, da forbrugerne skiftede fra at købe varer til at købe services, siger Vivek Pandya, analytiker hos Adobe.

- Men rekordsalget i Cyber Week viser, hvilken effekt rabatter har på kunderne, siger hun.

Cyber Week er de fem dage, der ligger fra Thanksgiving til og med Cyber Monday. Samlet blev der spenderet 38 mia. dollar, hvilket er 7,8 pct. mere end sidste år.

På Black Friday toppede indkøbsfeberen med et salg på 9,8 mia. dollar, hvilket er 7,5 pct. højere end sidste år. Og ser man kun på handlen i torsdags, hvor det var Thanksgiving, og amerikanerne havde fri, blev der brugt 5,6 mia. dollar - en stigning på 5,5 pct. i forhold til 2022, oplyser Adobe.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  USA❯