Ambu-rivals endsoskopsalg lander en smule bedre end ventet

Den amerikanske medicovirksomhed Boston Scientific, som er konkurrent til danske Ambu inden for endoskoper, skuffer med indtjeningen og indtjeningsforventningerne, men omsætningen fra salget af endoskoper er en spids over analytikerkonsensus.
Omsætningen er i fjerde kvartal steget 3,7 pct. til 3,24 mia. dollar, hvor analytikerne også havde sat næsen op efter 3,24 mia. dollar.
I fjerde kvartal blev den justerede indtjening per aktie fastholdt på 45 cent, mens analytikerkonsensus var 47 cent.
Salget af endoskoper steg organisk med 7,4 pct. og rapporteret med 2,4 pct. til 571 mio. dollar. Her havde analytikerne ifølge Bloomberg ventet 569,9 mio. dollar.
For 2023 venter Boston Scientific en indtjening per aktie på 1,86-1,93 dollar, hvor analytikere ifølge Bloomberg News før onsdagens regnskab havde ventet 1,93 dollar.
Salgsvæksten ventes i år at nå 5-7 pct., hvor året ventes at starte mere stille ud med en ventet vækst på 3-5 pct. i første kvartal.
Aktien indikeres 6,0 pct. lavere i formarkedet.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯