Ambu: Toplæger skyder væksthåb ned

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 08:58  |  
Arkiv: Foto

To danske toplæger sår tvivl om medicoselskabet Ambus helt store væksthåb, som den nyligt fyrede topchef Lars Marcher satsede stort på.

Det skriver Finans.

Ambu arbejder på at gentage succesen fra engangsudstyr til kikkertundersøgelser af lungerne på udstyr til undersøgelse af andre indre organer. For at det skal blive en succes, kræver det dog, at smittefaren ved genanvendeligt udstyr er højere.

- Der er relativt lang vej igen, før engangsudstyret kan opnå en tilfredsstillende kvalitet, og for mig er infektionsproblematikken ikke dominerende i forhold til de endoskoper, vi benytter i dag, siger professor og overlæge på Hvidovre Hospitals gastroafdeling, Flemming Bendtsen, til Finans.

Peter Vilmann, der er professor i endoskopi ved Herlev og Gentofte Hospital, peger på, at smittefaren kun er dokumenteret på et af tre Ambus satsområder, duodenoskoper til galdevejsundersøgelser.

- Koloskoper og gastroskoper til undersøgelse af henholdsvis tyktarm og mavesæk og tolvfingertarm ved vi ikke rigtig noget om på nuværende tidspunkt, lyder det.

Hverken bestyrelsesformand Jens Bager, Ambus nye topchef, Juan-José Gonzales, eller Lars Marcher vil kommentere over for Finans.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
13:15:01

 
6,52%
 
13:15:01

 
2,32%
 
13:15:01

 
2,26%
 
13:15:01

 
0,35%
 
13:15:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder