Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - giver plads til lavere renter omkring sommer

Udgivet den 07-03-2025  |  kl. 15:31  |  

Der er fortsat liv i det amerikanske jobmarked, og det lover godt for dem, der håber på flere rentenedsættelser i USA.

Det er budskabet fra flere økonomer oven på den dugfriske beskæftigelsesrapport, som har været særligt afventet efter valget af Donald Trump som ny præsident og hans mange handelspolitiske tiltag.

- Vi vurderer stadig, at det er mest sandsynligt, at Federal Reserve vil sænke renten et par gange i gange i 2025 - men usikkerheden om både Trumps politik og effekterne af politikken gør, at vi ser Federal Reserve vente til sommer med den næste rentenedsættelse, skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit, i en kommentar.

En lignende melding kommer fra Sydbank, der hæfter sig ved, at renten samlet set er sat ned med 1 pct.point fordelt på tre nedsættelser siden september sidste år.

- Da inflationen har vist sig mere genstridig end ventet, har Federal Reserve på det seneste valgt at se tiden an, inden renten sænkes yderligere. På baggrund af dagens arbejdsmarkedsrapport ser vi ingen grund til for alvor at ændre på den retorik. Vi vurderer fortsat, at renten sænkes yderligere to gange i år - næste gang omkring sommeren, skriver seniorøkonom Kim Blindbæk i en kommentar.

På markedet for rentefutures indregnes der fredag tre rentenedsættelser fra Federal Reserve i løbet af 2025, hvor den første ventes i juni, viser tal fra Bloomberg News.

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 151.000 personer i februar, mens der var ventet en jobvækst på 160.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. Samtidig blev tallet for januar revideret til 125.000 mod tidligere 143.000.

SKABER STOR USIKKERHED

Jobrapporten regnes altid som et af de vigtigste nøgletal og får også denne gang stor opmærksomhed. Oven på valget af Donald Trump som ny amerikansk præsident samt hans mange trusler om told, der flere gange er blevet fulgt op af udskydelser og undtagelser, er markedet nemlig blevet fyldt med usikkerhed.

- Arbejdsmarkedsrapporten er særligt vigtig lige nu, fordi flere nøgletal fra verdens største økonomi har vist svaghedstegn. Forbrugerne og virksomhederne er blevet mere usikre på fremtiden i kølvandet på Trumps toldtrusler mod flere lande. Det har særligt smittet af på forbrugernes humør, der har taget et dyk på det seneste. Det kan på sigt blive bekymrende, fordi forbrugerne er den helt store vækstmotor i den amerikanske økonomi.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - tirsdag den 11. marts
17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen