Amerikanske Evgo flyver op i formarkedet efter tilsagn om milliardlån

Udgivet den 13-12-2024  |  kl. 14:54  |  

Aktien i den amerikanske udvikler af elbilopladere Evgo stiger fredag over 11 pct. i formarkedet, efter at selskabet har sikret sig en lånefacilitet på 1,25 mia. dollar hos det amerikanske energiministerium.

Midlerne, som svarer til knap 8,9 mia. kr., skal bruges på opsætningen af 7500 nye lynopladere på tværs af USA, som vil mere end tredoble Evgos samlede netværk af lynopladere inden 2029, skriver selskabet i en meddelelse fredag.

Samtidig ventes udbygningen af netværket at kunne skabe op mod 1000 nye jobs.

- Dette offentlig-private partnerskab vil hjælpe os med at fortsætte med at skalere vores aktiviteter for at betjene den tilstrømning af køretøjsmuligheder, der vil være tilgængelig for amerikanske forbrugere i de kommende år, lyder det fra Badar Khan, administrerende direktør i Evgo, i meddelelsen.

Evgo-aktien stiger fredag 11,1 pct. til 6,91 dollar i formarkedet.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk