Apples Cook diskuterer igen samarbejde med China Mobile (korr)
Rettet i sidste afsnit: utilstrækkelige lønninger
Apple indikeres 0,5 pct. højere i det amerikanske førmarked til 453,32 dollar efter teknologigigantens koncernchef Tim Cook for anden gang i år har mødtes med bestyrelsesformanden for verdens største mobiltelefonoperatør, China Mobile, som har 740 mio. abonnenter og 63 pct. af det kinesiske mobiltelefonmarked men ikke noget samarbejde angående iPhones. Det skriver Bloomberg News.
Tim Cook mødtes med bestyrelsesformand Xi Gouhua for at drøfte et samarbejde, har China Mobile meddelt. China Mobile er den eneste af de tre største mobiloperatører i Kina, der ikke i øjeblikket tilbyder iPhones. China Mobiles tredje generations mobilnetværk er inkompatibelt med Apples iPhone og Apple har endnu ikke fået lavet de nødvendige justeringer.
Tim Cook og Xi Gouhua hold senest møde i starten af januar. Apples koncernchef er i Kina i denne uge for at undersøge påstande fra rådgivningsgruppen China Labor Watch, om at fabrikker drevet af den taiwanske leverandør Pegatron Corp. gør brug af mindreårige arbejdere, samt betaler utilstrækkelige lønninger, hvilket presser arbejderne til at tage overarbejde.