Asien: Bekymrede investorer forsøger at finde fodfæste
De asiatiske aktier stritter i alle retninger onsdag. Investorerne er tydeligt i tvivl, og der er intet at hente fra Wall Street, der stiller sig ligeså tvivlende over for præsident Trumps zigzag-beslutninger.
De amerikanske statsobligationer er steget markant på det seneste, og aktiemarkedet har været udsat for det største udsalg i månedsvis, mens investorerne forsøger at tilpasse sig et regime med told, politisk usikkerhed og den skadelige effekt, det vil have på den amerikanske vækst.
- Trump forsøger tydeligvis at rebalancere økonomien til fordel for USA. Her i starten, hvor han går hårdt til den, er det et meget vanskeligt miljø at operere i. Den usikkerhed, som toldtaksternes svingen skaber, hindrer beslutningstagning, siger porteføljeforvalter Catriona Burns fra Wilson Asset Management i Sydney til Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,2 pct., mens de amerikanske futures indikerer stigninger på 0,2-0,3 pct. i New York efter tirsdagens nedtur.
I Tokyo lagde investorerne ud med at genoptage gårsdagens udsalg, men markedet har rettet sig, og Nikkei-indekset er vendt til et plus på 0,3 pct., mens Topix-indekset stiger 1,1 pct.
De kinesiske børser viser ikke samme vending i stemningen. Blue chip-indekset CSI 300 falder 0,2 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks dropper 0,5 pct.
På de øvrige markeder stiger Kospi-indekset i Seoul med 1,3 pct., og Taiwans Taiex øger 0,8 pct., mens Singapores STI-indeks begrænser dagens stigning på 0,4 pct.
Sydneys ASX-indeks lukker med et minus på 1,3 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,3 |
Topix | +1,1 |
Hongkongs Hang Seng | -0,5 |
China Shanghai Composite | -0,1 |
China CSI 300 | -0,2 |
Taiwan Taiex | +0,8 |
Sydkoreas Kospi | +1,3 |
Indiens BSE Sensex | -0,3 |
Singapores STI | +0,4 |
Sydney ASX 200 | -1,3 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›