Asien: Blandede bolsjer på japansk helligdag

Udgivet den 23-11-2021  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier ligger uden generel retning tirsdag, hvor de japanske investorer er fraværende for en lokal helligdag.

Markedsdeltagerne følger udviklingen i det amerikanske marked, der viste små tegn på retræte, efter at præsident Joe Biden valgte Federal Reserve-formand Jerome Powell som nomineret til at lede centralbanken i endnu en fire års-periode.

Det øger forventningerne til, at USA snart vil fremrykke nedtrapningen af den pandemi-katalyserede monetære stimulans.

- Men selv om investorerne ikke længere behøver at spekulere på, hvem der skal lede Federal Reserve i de næste par år, er det næste store dilemma, som centralbanken står over for, hvordan man normaliserer pengepolitikken uden at forstyrre markederne, siger chefanalytiker Robert Schein fra Blanke Schein Wealth Management ifølge AFP

MSCI's mål for aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,5 pct.

Sideløbende er der divergerende indikationer for de store indeks, når markedet i New York åbner senere på dagen. Dow-futuren stiger 0,1 pct., S&P-futuren er uændret, og Nasdaq-futuren falder 0,2 pct.

Tokyo-markedet er lukket for en lokal helligdag.

På de kinesiske markeder er stemningen blandet. På fastlandet er der generelt en positiv udvikling, mens markedet i Hongkong er anderledes negativt.

Shanghai Composite stiger 0,4 pct., og CSI 300 øger 0,2 pct., mens Hong Kong Stock Exchange's Hang Seng-indeks falder 1,0 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 Lukket
Topix Lukket
Hongkongs Hang Seng -1,0
China Shanghai Composite +0,4
China CSI 300 +0,2
Taiwan Taiex -0,5
Sydkoreas Kospi -0,6
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 +0,8

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder