Asien: Blandet start på ny uge - Tokyo stiger - NY

Udgivet den 23-05-2022  |  kl. 06:44  |  

De asiatiske aktiemarkeder starter ugen blandet mandag, fredagens stærkt volatile amerikanske markeder evalueres, mens investorerne forsøger at finde fodfæste i et miljø af tvivl om inflationsudviklingen og de globale vækstudsigter samt udsigterne til delvis ophævelse af nedlukningerne i Kina.

- Købsordrer kan vise sig for de aktier, der vurderes at være faldet nok, så dagens handel vil både se ebbe og flod, skriver Mizuho Securities i Tokyo i et notat ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan ligger så godt som uændret, mens futures for de store amerikanske aktieindeks indikerer kursstigninger i New York på 0,7-1,1 pct., når markedet åbner senere på dagen.

De japanske investorer er forsigtigt optimistiske.

- Japanske aktier ventes at bevæge sig i et snævert interval på baggrund af forsigtige syn på de amerikanske økonomiske udsigter, efter Dow og S&P 500 afsluttede fredagens rutsjebanesession stort set fladt, skriver Mizuho Securities.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 0,7 pct., og det brede Topix-indeks øger 0,8 pct.

Modsat er stemningen hos de kinesiske investorerne under nulpunktet, hvor der sælges ud af teknologiaktier oven på de seneste dages stigninger.

Shanghai Composite falder 0,5 pct., og CSI 300 dykker 1,0 pct.

Samtidig ligger Hang Seng indekset i Hongkong med et minus på 1,9 pct.

På de øvrige asiatiske børser ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,5 pct., Kospi-indekset i Seoul stiger 0,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks falder 0,5 pct.

Australiens ASX-indeks ligger samtidig så godt som uændret på børsen i Sydney.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,7
Topix +0,8
Hongkongs Hang Seng -1,9
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -1,0
Taiwan Taiex +0,5
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI -0,5
Sydney ASX 200 0,0

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯