Asien: Fremstillingstal giver plus over hele linjen

Udgivet den 02-05-2012  |  kl. 08:51  |  

Onsdag har været en festdag på de asiatiske aktiemarkeder, der har taget rigtig pænt imod gode fremstillingstal fra USA og Kina, verdens to største økonomier, som begge viser tegn på bedring efter bekymringer på det seneste.

Tal tirsdag viste en stigning i det amerikanske ISM-indeks for fremstillingsindustrien, som var større, end analytikerne havde ventet ifølge Bloomberg News. Samme tendens viste sig i Kina, hvor en opgørelse fra storbanken HSBC viste en stigning i de kinesiske indkøbschefers forventninger.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 0,5 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.

- Der er ingen tvivl om, at nøgletallene bevæger sig i den rigtige retning. Det er en god indikator på den amerikanske økonomis helbred, siger Angus Gluskie, administrerende direktør i White Fund Management, til Bloomberg News.

I Japan førte landets større eksportører an i stigningerne. Nissan, hvis salg i Nordamerika tegner sig for en tredjedel af omsætning, steg 0,8 pct., mens konsolproducenten Nintendo steg 1,3 pct.

Derudover gik Japan Tobacco 2,4 pct. frem, efter meldinger om at tobaksproducenten vil hæve priserne for at leve op til forventningerne samt muligvis vil øge udbyttebetalingerne.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, lukkede med en stigning på 0,3 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, lukkede i plus på 0,4 pct.

Det australske ASX-200-indeks steg med 0,1 pct. I Taiwan gik Taiex-indekset i plus med hele 2,3 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, steg med 0,9 pct. Her gik elektronikproducenten Samsung i plus med 1,7 pct.

Aktierne i Kina stiger en del, ikke blot drevet af fremstillingstallene, men også efter at det kom frem, at landets to børser i Shanghai og Shenzhen vil sænke sine transaktionsgebyrer med 25 pct. i et forsøg på at tiltrække investorer.

- Nedsættelsen af transaktionsafgiften signalerer, at regeringen lægger vægt på kapitalmarkedet, og det signal er meget vigtigt. Samtidig betyder fremstillingstallene, at økonomien i andet kvartal sandsynligvis stabiliserer sig mere, siger Li Jun, strateg i Central China Securities, til Bloomberg News.

De kinesiske børser i Shanghai og Shenzhen oplever begge stigninger på 1,9 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 1,2 pct.

------------------------------------------------------------

Indeks Udvikling (%)

------------------------------------------------------------

Nikkei 225 +0,31

Topix +0,43

Hongkongs Hang Seng +1,19

China Shanghai Composite +1,88

China Shenzhen Composite +1,89

Taiwan Taiex +2,33

Sydkoreas Kospi +0,86

Indiens BSE Sensex +0,30

Singapores STI +0,55

Sydney ASX 2000 +0,14

-------------------------------------------------------------

Indeksværdi kl. 08:42

-------------------------------------------------------------

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Småsurt europæisk indeks oven på forventet rentenedsættelse fra ECB
17:10 Torsdagens obligationer: Rentehop efter Lagarde-tale oven på rentenedsættelse
17:07 Nationalbanken kører i samme rille som ECB: Sænker renten med 25 basispoint
17:07 Torsdagens aktier: Zealand Pharma trumfede i rødt marked
16:22 ALK får godkendt husstøvmidetablet til børn: De første lanceringer er på vej
16:02 ECB-chef om stor rentenedsættelse: Det var oppe at vende
15:41 USA/åbning: Adobe falder tungt på AI-panderynker i rødt marked
14:48 Økonomer: ECB på vej med flere rentenedsættelser i lyset af "ganske jammerlige nøgletal"
14:41 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:36 Amerikansk ledighedstal hopper til vejrs
14:31 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:24 USA/tendens: Adobe tager negativt fokus inden ventet rød handelstart
14:22 ECB indfrier forventningerne: Sænker renten for fjerde gang på stribe
13:33 Mærsk sænket til "neutral" af Bank of America
13:25 Kina vil øge væksten med mere stimulus og rentenedsættelser
13:20 Amerikanske Adobe falder på AI-bekymringer - aktien dykker frem mod handelsstart
12:59 Europa/aktier: Småsurt europæisk indeks forud for rentemelding fra ECB
12:14 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for rentemelding fra ECB
11:51 Aktier/middag: Zealand Pharma topper i ellers rødt C25 forud for rentemelding fra ECB
11:01 Sidste uges stigning i prisen for containerfragt var en enlig svale