Asien: Investorerne holder sig i skindet

Udgivet den 19-02-2014  |  kl. 06:52  |  

De asiatiske aktier trækker lettere sydover onsdag morgen.

Især børsen i Tokyo har det svært efter et rekordunderskud hos elektronikgiganten Panasonic og en skuffende forventning til helåret hos dækproducenten Bridgestone. Men også andre regioner ligger underdrejet i mangel på makroøkonomiske nyheder, hvilket får mange investorer til at holde sig fra markedet.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger med et fald på 0,2 pct. først på eftermiddagen i den centralasiatiske tidszone.

- Markedet har kørt rigtig godt i den forløbne uge. Medmindre vi får nye katalysatorer til at skubbe markedet højere, vil investorerne holde sig på sidelinjen, siger markedsstrateg Stan Shamu fra det Melbourne-baserede finanshus IG Ltd til Bloomberg News.

En årsag til at holde sig uden for markedet onsdag er dagens referat fra det seneste pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank i slutningen af januar. Referatet vil give et fingerpeg om holdningen til de gentagne reduktioner af de kvantitative lempelser som blev sat i værk kort før jul og som siden har reduceret centralbankens obligationsopkøb per måned med 10 mia. dollar ved hvert FOMC-møde.

Manglen på nye indikationer kan aflæses af volumen på blandt andet Tokyo-børen der onsdag ligger knap 15 pct. uder det normale. Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, falder 0,7 pct., mens det noget bredere Topix-indeks bgrænser faldet til 0,5 pct.

På det kinesiske fastland har investorerne fået lidt medvind fra pengemarkedet. De helt korte pengemarkedsrenter faldt onsdag til det laveste niveau i ni måneder, mens positive analytikerkommentarer samtidig giver en underliggende positiv stemning.

- Likviditeten er stadig god og den kan bære et kurs-rekyl, siger analytiker Wei Wei fra West China Securities i Shanghai ifølge Bloomberg.

Shanghai Composite stiger 0,6 pct. og CSI 300 øger med 0,7 pct. Hang Seng indekset i Hongkong holder til gengæld status quo.

Blandt de andre asiatiske børser ligger Taiwans Taiex-indeks med et minus på 0,1 pct., og Sydkoreas Kospi falder 0,4 pct., mens Singaporess Straits Times stiger 0,5 pct.

Futures på de amerikanske aktieindeks ligger onsdag morgen med fald på omkring 0,1 pct. i Asien.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 -0,7

Topix -0,5

Hongkongs Hang Seng 0,0

China Shanghai Composite 0,6

China CSI 300 0,7

Taiwan Taiex -0,1

Sydkoreas Kospi -0,4

Indiens BSE Sensex 0,1

Singapores STI 0,5

Sydney ASX 200 0,1

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.10

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Rekorden holdt trods massiv nedtur til Ambu
17:29 Ambu taber knap 6 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
17:18 Pandora-aktien lukker ugen rekordhøjt efter 12 dages optur
17:08 Fredagens aktier: Ambu blev rundbarberet og lagde låg på C25
17:02 Fredagens obligationer: Lovende inflationstal fik opmærksomhed i stille marked
16:53 Baltic Dry-indekset falder 0,7 pct. fredag
16:49 Baltic Dry-indekset stiger 4,1 pct. torsdag
16:10 USA: Michigan-indekset steg lidt mindre end ventet i endelig opgørelse
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier går til vejrs - rygter løfter Intel
15:02 Parkens FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League
14:45 Freetrailers vækststrategi giver pote i rekordregnskab - aktien suser i vejret
14:37 Den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål overrasker positivt
14:11 USA/tendens: Plusser på vej med fokus på Dell, Intel og kerneinflation
14:03 Ambu taber over 5 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
13:04 Europa/aktier: Vigtigt indeks sætter rekord trods heftig nedtur til Ambu
12:49 Mærsk-skib i kollision i Australien: To personer er kommet til skade
12:21 Føroya Banki opdaterer de finansielle målsætninger i ny 2026-strategi
12:09 Obligationer/middag: Afdæmpede inflationstal fra eurozonen holder trykket på renterne
12:05 Aktier/middag: Ambus kurslussing tager til i styrke efter vækstbekymringer
11:30 Forbrugerne i eurozonen genvinder købekraft efter laveste inflation i tre år påpeger chefanalytiker