Asien: Japanske investorer på storindkøb - Asien følger amerikansk fremgang

Udgivet den 16-08-2024  |  kl. 06:32  |  

Asien følger de markante plusser på Wall Street, hvor investorerne havde en fest, da frygten for en recession i den amerikanske økonomi er dampet af.

Det skete på bagkant af et stærkere end ventet detailsalg i juli og færre nytilmeldte ledige i sidste uge.

På børsen i Tokyo går Nikkei-indekset frem med 3 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger 2,5 pct. højere.

Udover medvind fra de amerikanske data, er yen ude i en svækkelse over for dollar, hvilket også understøtter markedet, skriver finanshuset Mizuho Securities i et notat ifølge AFP.

Med plusset har Nikkei-indekset sin bedste uge i over fire år. Og sidste uges markedsuro er gennem ugen blevet afløst af roligere forhold, efter at en række amerikanske økonomiske data har været med til at presse recessionsfrygten i baggrunden.

- Vores vurdering er, at de store fald på aktiemarkederne fra de svage amerikanske data i begyndelsen af august var uforholdsmæssige og i vid udstrækning afspejlede den hurtige afvikling af overfyldte positioner på nogle markeder, siger Jonas Goltermann, vicechefmarkedsøkonom hos Capital Economics, til Reuters.

Torsdag blev dollar styrket mere end 1 pct. over for yen, efter at detailsalgsrapporten blev offentliggjort. Og det får fredag eksporttunge virksomheder til at sole sig i kursplusser - og eksempelvis kører bilkoncerner Honda 1,91 pct. frem.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 1,3 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 1,9 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,1 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,3 og 0,2 pct. Og Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 1,8 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +3,0
Topix +2,5
Hongkongs Hang Seng +1,8
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,2
Taiwan Taiex +1,9
Sydkoreas Kospi +1,1
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +1,2
Sydney ASX 200 +1,3

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat
11:29 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske inflationstal og efter tv-debat
11:21 Amerikansk præsidentdebat sender danske energiaktier til vejrs
10:14 Zara-ejer leverer bedre end ventet og belønnes med analytikerros og kursgevinst
09:41 Commerzbank-aktien brager i vejret: Unicredit sætter sig på 9 pct. af kapitalen
09:11 Aktier/åbning: Grønne aktier vinder frem efter lille sejr til Kamala Harris
09:09 Kinesiske chipaktier dykker og grønne aktier stiger efter præsidentdebat: Ørsted går frem
08:53 Obligationer/åbning: Rentefald forstærkes efter tv-debat med fordel til Kamala Harris
08:25 Unicredit sætter sig på 9 pct. af aktierne i Commerzbank
08:08 Aktier/tendens: Grønne aktier og GN tager fokus før inflationstal i eftermiddag
07:37 Råvarer: Oliepriserne retter op efter tropisk storm