Asien: Kinesisk vækst overskygger effekten af USAs handelskrig
De asiatiske aktieinvestorer ignorerer onsdag morgen Wall Streets negative udvikling tirsdag.
I stedet ses mod kinesiske meldinger om vækst og støtte fra starten på den ugelange årlige nationale folkekongres, National People's Congress.
USAs handelskrig sender igen kapitalstrømmene i alle retninger, og en svækket yen kommer de japanske investorer til glæde og gavn, mens de kinesiske aktier støttes af meldinger om en sjælden forhøjelse af den finanspolitiske finansiering, der nu accepterer et budgetunderskud på op til 4 pct. i år.
Samtidig fastholdes målsætningen for den økonomiske vækst i Kina på omkring 5 pct.
Alligevel er den globale frygt for vækstafmatning dominerende.
- Frygten for svagere amerikansk og global økonomisk aktivitet manifesterer sig på markederne, hvor cykliske faktorer står bag en aktieudsalg. Usikkerheden er nok til at få investorerne til at være forsigtige, siger chefanalytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.
MSCI's indeks over Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,1 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer stigninger på 0,6-0,7 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.
Stigningerne skal ses i lyset af indikationer om, at præsident Donald Trumps netop indførte toldsatser måske vil blive lettet allerede fra i dag, onsdag.
I Japan holder store udsving i yenkursen over for dollar de japanske investorer travlt beskæftiget.
Senest er yen onsdag svækket til over 150 yen per dollar fra godt 148 yen tirsdag.
Nikkei-indekset stiger 0,7 pct., og Topix-indekset øger 0,6 pct.
De kinesiske aktier får støtte fra målene på den årlige nationale folkekongres.
Hang Seng-indekset stiger 1,7 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 ligger med mere begrænsede stigninger på 0,3 pct.
Børsen i Taiwan ligger med en gevinst på 1,5 pct., Singapores Strait Times er positivt med 0,3 pct., og Kospi-indekset i Seoul øger 1,0 pct.
Sydneys ASX 200-indekst står til at afslutte dagen med et minus på 0,8 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,6 |
Topix | +0,6 |
Hongkongs Hang Seng | +1,7 |
China Shanghai Composite | +0,3 |
China CSI 300 | +0,3 |
Taiwan Taiex | +1,5 |
Sydkoreas Kospi | +1,0 |
Indiens BSE Sensex | +0,6 |
Singapores STI | +0,3 |
Sydney ASX 200 | -0,8 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›