Asien: Kursfald præger på japansk helligdag

Udgivet den 21-09-2020  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier er generelt negative mandag efter fredagens kursfald i New York, der er fortsat i futuresmarkedet mandag morgen.

Volumen er dog relativ let, da det japansk marked er lukket for en national helligdag.

- Det økonomiske opsving fortsætter, men momentum er tydeligvis aftagende. Udviklingen i pandemien er fortsat den altoverskyggende faktor, der driver økonomien, diskussioner om finanspolitikken og den ultra løse politik fra Fed, skriver cheføkonom Kathy Bostjancic, fra Oxford Economics i et notat ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan falder 0,1 pct., og de amerikanske futures peger på kursfald på Wall Street og i Nasdaq-indekset på 0,2-0,3 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

De kinesiske aktiemarkeder er i negativt terræn med børsen i Hongkong som det største negative bidrag. Hang Seng-indekset dykker 1,1 pct.

Shanghai Composite dropper samtidig 0,4 pct., og CSI 300 dykker 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 Lukket
Topix Lukket
Hongkongs Hang Seng -1,1
China Shanghai Composite -0,4
China CSI 300 -0,5
Taiwan Taiex -0,3
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI +0,3
Sydney ASX 200 -0,5

Indeksværdi klokken 5.45.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder