Asien: Tokyo går mod strømmen af negative aktieindeks

Udgivet den 29-10-2024  |  kl. 06:59  |  

De japanske aktier holder fanen højt i et hav af ellers røde indeks i den asiatiske handel.

Mandagens amerikanske kursgevinster blive neutraliseret af vigende futures, og for de asiatiske investorer betyder det yderligere usikkerhed frem mod ugens mange vigtigt økonomiske data fra både de lokale økonomier som fra USA.

Her står inflationsdata og arbejdsmarkedsrapport højt på den liste af data, som den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil tage til sig i næste uges rentebeslutning, der sker lige efter det amerikanske præsidentvalg.

MSCIs indeks for 50 Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,8 pct.

De amerikanske indeksfutures indikerer kursfald på omkring 0,1 pct. ved åbningen i New York senere på dagen.

Tokyo børs går mod den negative strøm med yderligere stigninger efter mandagens fremgang, da en svækket yen løfter aktierne på trods af den politiske usikkerhed efter søndagens parlamentsvalg, hvor koalitionsregeringen mistede sit flertal.

Samtidig afventer investorer også Bank of Japans rentebeslutning senere på ugen.

- Selv om Bank of Japans pengepolitik ikke vil blive direkte påvirket af de politiske intriger, der allerede er i gang for at finde en regeringskoalition i Tokyo, er det sandsynligt, at den næste regering bliver nødt til at øge de finanspolitiske udgifter. På den måde kan det øge presset på Bank of Japan til at gå langsomt til værks med stramninger af pengepolitikken, siger analytiker Alvin Tan fra RBC Capital Markets i Singapore til AFP.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, stiger 0,8 pct., og Topix-indekset ligger med et plus på 0,9 pct.

På de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks med et fald på 1,6 pct., Kospi indekse i Sydkorea dropper 0,4 pct., og Singapores Strait Times dykker 0,1 pct.

I Hongkong er Hang Seng-indekset vendt rundt til et plus på 0,4 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 begge falder 0,7 pct.

Det australske ASX-200-indeks er lukket med en gevinst på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,8
Topix +0,9
Hongkongs Hang Seng +0,4
China Shanghai Composite -0,7
China CSI 300 -0,7
Taiwan Taiex -1,6
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex -0,7
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 +0,4

Indeksværdi klokken 05.45

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne