Asien: Tokyo trækker ned i ellers positive markeder

Udgivet den 09-04-2014  |  kl. 07:02  |  

Der er optimistiske toner på de fleste asiatiske aktiemarkeder onsdag morgen, men i lighed med tirsdagens udvikling er der store kursfald i Tokyo.

Det er dog alene en styrkelse af den japanske yen, som trækker ned i Den Opgående Sols Land, mens stemningen er anderledes positiv på de øvrige markeder i regionen.

- Under overfladen er det globale opsving faktisk stærkere, end de fleste investorer opfatter det som. Der er klare tegn på, at Kina er på vej væk fra kreditstramningerne, der var en stor kilde til usikkerheden om væksten i begyndelsen af ​​året. Det er en af ​​nøglerne til at holde den globale økonomi på sporet i år, siger markedsstrateg Thomas Thygesen fra Skandinaviska Enskilda Banken til Bloomberg TV i Hongkong.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks eksklusive Japan ligger med et plus på 0,8 pct. onsdag først på eftermiddagen i den centralasiatiske tidszone.

I Tokyo er de japanske investorer skuffede over Bank of Japan, der ikke bare undlod at komme med nye lempelser på det pengepolitiske møde i centralbanken tirsdag. Efterfølgende bemærkede centralbankchef Haruhiko Kuroda, at Japan kan komme over effekterne af sidste uges momsforhøjelse uden nye lempelser. Det har givet anledning til en styrkelse af yen, hvilket vil ramme de mange japanske eksportører direkte på bundlinjen.

Samtidig tynger Den Internationale Valutafonds nye prognose. IMF nedjusterede Japans forventede BNP-vækst med 0,3 pct. point i forhold til januar-prognosen til nu at lyde på en vækst på 1,4 pct.

Det toneangivende Nikkei-indeks falder 0,8 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et minus på 1,5 pct.

De kinesiske børser er en anelse mere positive. Kina vurderes at være i stand til løsne pengepolitikken "moderat" i "et stykke tid", blandt andet ved at skære i reservekravene til bankerne. Vurderingen kommer fra China Center for International Economic Exchanges og er offentliggjort i China Securities Journal.

Hang Seng i Hongkong handles med et plus på 1,0 pct., , og Shanghai Composite stiger 0,1 pct., mens CSI 300-indekset ligger med et marginalt minus på under 0,1 pct.

Blandt de øvrige asiatiske børser stiger Australiens ASX-indeks i Sydney 1,2 pct., og Singapores Straits Times øger med 0,1 pct., mens Sydkoreas Kospi handles med et minus på 0,2 pct.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 -2,1

Topix -2,2

Hongkongs Hang Seng 1,0

China Shanghai Composite 0,1

China CSI 300 -0,1

Taiwan Taiex 0,3

Sydkoreas Kospi -0,2

Indiens BSE Sensex 0,4

Singapores STI 0,1

Sydney ASX 200 1,2

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.10

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Lange renter steg igen en spids - men de korte vendte rundt og faldt
06:32 USA/lukning: Teknologimastodonter trak for - bredt marked i første rekord siden juli
06:30 Kalender med link - fredag den 20. september
17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord