USA/T-bond: Lange renter steg igen en spids - men de korte vendte rundt og faldt

Udgivet den 20-09-2024  |  kl. 06:32  |  

Med enkelte begrænsede udsving hen over handelsdagen endte de amerikanske renter en smule højere torsdag.

Også onsdag endte renterne højere, selv om den amerikanske centralbank, Federal Reserve, annoncerede en større end ventet rentenedsættelse som start på lempelsescyklussen.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond steg med et enkelt basispoint til 3,71 pct. torsdag oven på et renteplus på 5 basispoint onsdag.

Fredag morgen er renten på den tiårige T-bond fortsat 3,71 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 2 basispoint mindre end ved danske lukketid torsdag eftermiddag.

Ifølge BMO Capital kan den lidt overraskende rentestigning oven på en stor rentenedsættelse fra Federal Reserve være et tilfælde af en klassisk "køb rygtet, sælg nyheden"-dynamik.

Torsdag var der heller ikke meget, der pegede i retning af, at den amerikanske centralbank ikke vil holde det lovede tempo i lempelserne resten af året, hvor centralbankchef Jerome Powell onsdag varslede yderligere rentenedsættelser på samlet 50 basispoint - hvilket svarer til en nedsættelse på 25 basispoint på hvert af de to resterende møder.

Ganske vist viste den ugentlige statistik over nytilmeldte ledige 219.000 førstegangsledige i sidste uge, hvilket var færre end de 230.000, der var ventet blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det er særligt arbejdsmarkedet, der bekymrer Federal Reserve i forhold til den amerikanske økonomi, og derfor er gode nyheder her måske også lig med, at centralbanken ikke har helt så travlt med lempelserne.

Men da der blot er tale om en enkelt uge og en lille afvigelse, er det næppe noget, der får centralbanktoppen op af stolene.

Et signal om det er også, at den toneangivende toårige rente, der ofte er mere følsom over for forventningerne til centralbanken, faldt med 4 basispoint til 3,58 pct. torsdag.

Fredag morgen forrentes den toårige T-bond med 3,56 pct. i Tokyo.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen