Asien: Ugestart med nye kursfald

Udgivet den 22-07-2024  |  kl. 06:55  |  

De asiatiske aktiemarkeder fortsætter sidste uges kursfald af frygt for, at det amerikanske præsidentvalg vil falde ud til Donald Trumps fordel.

Det vurderes at ville medføre flere handelsbarrierer og muligvis højere inflation, og om Kamala Harris vil være i stand til at vende billedet, efter at Joe Biden har trukket sig ud af valgkampen, er usikkert.

- Nogle meningsmålinger viser, at Harris klarer sig bedre end Biden mod Trump, og demokraterne vil håbe på, at de næste meningsmålinger byder på et Harris-drevet bump, skriver ANZ i et notat mandag.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,0 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer en positiv åbning i New York senere på dagen med stigninger på 0,1-0,3 pct. i de tre store aktieindeks.

Investorerne i Japan får igen ørerne i maskinen. Det er fjerde dag i træk med kursfald over det hele.

Nikkei-225 indekset falder 1,3 pct., og Topix-indekset dykker 1,2 pct.

I Kina evaluerer investorerne de politiske nyheder fra Beijing, hvor referatet fra mødet i den politiske top blev fremlagt søndag.

Referatet signalerer ikke specifikke ændringer i den langsigtede plan for verdens næststørste økonomi, men er bundet ind i floskler som "investeringer i højteknologisk fremstilling" og "videnskabelig innovation".

En øjensynlig følge af mødet har været en reduktion i den korte rente fra den kinesiske centralbanks side. People's Bank of China reducerer den syv-dages omvendte reporente med 10 basis point til 1,7 pct. for at "optimere den åbne markedsoperationsmekanisme og øge den finansielle støtte til økonomien".

Reduktionen vurderes dog at være for lille til at have nogen specifik effekt, men udsigten til en eskalering af handelskrigen med USA fortsat slår igennem.

Shanghai Composite-indekset 0,7 pct., og blue-chipindekset CSI 300 dropper 0,8 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks er til gengæld et af de få positive med et plus på 0,8 pct.

Markederne i Taipei og Seoul trækker fortsat ned af fald i de dominerende tech-papirer. Taiex-indekset falder 2,5 pct., og Kospi-indekset dropper 1,2 pct.

Singapores Strait Times er viger 0,1 pct., mens børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 0,7 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,3
Topix -1,2
Hongkongs Hang Seng +0,8
China Shanghai Composite -0,7
China CSI 300 -0,8
Taiwan Taiex -2,5
Sydkoreas Kospi -1,2
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 -0,7

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme
09:15 Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo
09:10 Obligationer/åbning: Renterne stiger ved udsigt til øgede forsvarsudgifter
08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile
07:31 Danske Bank får løftet kursmålet til 227 kr. af Mediobanca
07:23 Asien: Blandede markeder med underliggende usikkerhed
07:14 Obligationer/tendens: Øgede forsvarsudgifter kan sende renten op
07:10 Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet
07:07 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA og modtager voucher- NY
06:38 Valuta: Yen styrkes efter stærke væksttal - australsk og newzealandsk rentemøde venter
06:35 Genmab/Deutsche Bank: Kursmålet sænkes til 2100 kr. fra 2250 kr. - "køb" gentages
06:35 Danske Bank/Morgan Stanley: Kursmålet hæves til 287 kr. fra 265 kr.
06:35 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA
06:34 Britisk storbank skifter hest: Satser på Demant og sænker GN
06:32 Asien: Overvejende positive markeder med underliggende usikkerhed
06:32 USA/T-bond: Renterne fortsatte rutsjeturen efter svage detailsalgstal
06:32 USA/lukning: Intel fik afbrudt perfekt uge - bredt marked bøjede af
06:30 Kalender med link - mandag den 17. februar
17:54 Europa/aktier: Norske Tomra toppede i rødt Europa