Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus

Udgivet den 17-02-2025  |  kl. 08:33  |  
Aktie tabel

Der er mandag umiddelbart udsigt til en stille åbning på det danske aktiemarked, hvor høreapparatproducenterne kan få opmærksomhed oven på justerede anbefalinger fra den britiske storbank HSBC.

Desuden er der nyt om Bavarian Nordic og Novo Nordisk.

De europæiske børser må mandag undvære de sædvanlige input fra de amerikanske børser, der holder lukket på grund af Presidents' Day.

De amerikanske indeksfutures stiger dog en anelse, og futuremarkedet indikerer også et lille plus i Tyskland.

Fokus i markedet er blandt på Trump-administrationens bestræbelser på at skabe fred i Ukraine, og de massive investeringer i forsvar, som europæiske lande kan stå over for.

NOVO ER FALDET SEKS BØRSDAGE PÅ STRIBE

Fredag lukkede det danske C25-indeks 0,1 pct. lavere i 1787,96 presset af ikke mindst Novo Nordisk, der tabte terræn for sjette børsdag på stribe.

Samlet er Novo faldet 12 pct. de seneste seks børsdage og ligger bare lidt over 6 kr. fra den laveste lukkekurs siden august 2023.

Novo steg ellers ganske pænt oven på sit årsregnskab, men hele den gevinst er blevet ædt op af de seneste dages nedtur.

Sent fredag kom det så frem, at de amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt en kopi af Novos hurtigtvirkende insulin Novolog, der solgte for over 16 mia. kr. sidste år.

Det nye produkt hedder Merilog og er produceret af franske Sanofi.

BAVARIAN FÅR TILDELT VÆRDIFULD FORLOMME HOS FDA

Bavarian fik fredag de amerikanske sundhedsmyndigheders (FDA's) velsignelse til markedsføring af sin vaccine mod den myggespredte febersygdom chikungunya til brug i patienter på 12 år eller mere.

Dertil modtog Bavarian en såkaldt Priority Review Voucher, som selskabet har tænkt sig at sælge. Værdibeviset reducerer behandlingstiden hos FDA for en markedsføringsansøgning for et valgfrit lægemiddel med fire måneder til seks måneder. Og det er en forlomme, som store medicinalselskaber ofte vil betale dyrt for. Bavarian solgte således en tilsvarende voucher tilbage i 2019 for 95 mio. dollar, eller 675 mio. kr. baseret på mandagens dollarkurs.

Og efterfølgende benyttede Novo i 2020 en voucher i forbindelse med ansøgning om markedsføringstilladelse til Wegovy i USA.

Novo benyttede også en voucher - indkøbt i 2018 - på at reducere behandlingstiden for sin diabetespille, Rybelsus.

DEMANT FORETRÆKKES AF BRITISK STORBANK

Opmærksomheden mandag kan også samle sig om Demant og GN.

Den britiske storbank HSBC har således fået en ny favorit blandt de danske høreapparataktier, og har hævet Demant til "køb" fra "hold", men skåret GN til "hold" fra "køb".

Demant får samtidig løftet sit kursmål til 360 kr. fra 260 kr., og HSBC ser dermed et potentiale på samlet 37 pct. Kursmålet for GN har HSBC modsat skåret til 155 kr. fra 180 kr.

Demant steg fredag 0,2 pct. til 262,40 kr., og GN fik et løft på 1,1 pct. til 143,05 kr.

MORGAN STANLEY HÆVER SIT KURSMÅL FOR DANSKE BANK

Også Danske Bank har været til eftersyn og har fået hævet sit kursmål til 287 kr. fra 265 kr. hos Morgan Stanley. Anbefalingen er uændret "overvægt". Danske Bank endte fredag uændret i 230,20 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:45 Europa/lukning: Stemingen blev værre som dagen skred frem
17:05 Onsdagens aktier: Handelsbekymring spændte ben for ny aktieoptur
17:02 Onsdagens obligationer: Renter i vejret efter udtalelser af ECB-direktør
16:29 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for femte dag i træk
16:16 Super Micro Computer fortsætter optur drevet af langsigtet vækstprognose
16:13 DFDS får skåret kursmålet mere end 25 pct. hos Carnegie
15:40 USA/åbning: Rød aktiestart i New York efter nye toldtrusler
15:21 Møns Banks investeringer i organisationen koster på bundlinjen
14:27 USA/tendens: Toldtrusler lægger en dæmper på investeringshumøret
14:24 Datingappen Bumble i stort formarkedsdyk: Svært at holde betalende kunder til
13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA