Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet

Udgivet den 17-02-2025  |  kl. 07:10  |  
Arkiv: Foto

Bavarian Nordic fik fredag en bonus fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food & Drug Administration, da vaccineproducenten foruden en markedsføringsgodkendelse af sin chikungunyavaccine også fik en voucher til hurtigere sagsbehandling i USA.

Voucheren kan sende aktien i vejret mandag, mener Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

Sent fredag fik den danske vaccineproducent godkendt markedsføringen af sin chikungunyavaccine, som selskabets topchef, Paul Chaplin, tidligere på ugen havde flaget for var på vej.

Med i godkendelsen var også en voucher fra FDA, der kan bruges til at få tildelt hurtigere sagsbehandling af nye produkter hos sundhedsmyndighederne.

Selv om voucheren kan bruges af Bavarian selv, agter vaccineproducenten at sælge den, når den rette køber er fundet, oplyste selskabet fredag.

- Oveni godkendelsen var der også en ekstra økonomisk gulerod til Bavarian Nordic. FDA gav en priority review voucher til Bavarian Nordic. Denne voucher har en betydelig værdi, forklarer Per Hansen.

- I en række tilfælde vælger selskaberne, der modtager en sådan voucher, at sælge den videre til andre selskaber, som ønsker en hurtigere sagsbehandling hos FDA af nye produkter, fortsætter investeringsøkonomen.

Værdien af voucheren er ifølge Per Hansen svingende, men en pris på 100 mio. dollar eller omkring 710 mio. kr. er et realistisk bud.

Det bør tages godt imod af investorerne, lyder konklusionen fra Nordnet. Med udgangspunkt i Bavarian Nordics markedsværdi på omkring 13,4 mia. kr. kan de cirka 700 mio. kr. føre til en kursstigning på omkring 5 pct., viser en udregning fra Per Hansen.

Han ser det også som en mulighed, at investorerne vil tillægge kapitalen fra voucheren en større kortsigtet værdi.

- Det skyldes, at Bavarian Nordics aktiekurs er blevet trykket ned efter den skuffende guidance for 2025, og at aktiekursen er næsten blevet halveret i forhold til sidste års højeste niveau på 300 kr. Samtidig kan 700 mio. kr. være et forsigtigt estimat på, hvad en køber er villig til at betale for en hurtigere sagsbehandling hos FDA.

Bavarian har flere muligheder med pengene fra voucheren. Enten kan de bruges til at tilbagekøbe egne aktier, til udbetaling på en vaccine til fremtidige indtjeningsløft, og ellers kan de blive stående i selskabet som egenkapital.

Selve godkendelsen af vaccinen mod chikungunyavirus giver ifølge Nordnet adgang til et marked med en værdi på omkring 500 mio. dollar. Godkendelsen var dog helt som ventet og er formentlig også afspejlet i Bavarians forventninger til 2025 om en omsætning på 5700-6700 mio. kr. og en EBITDA-margin på 26-30 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:45 Europa/lukning: Stemingen blev værre som dagen skred frem
17:05 Onsdagens aktier: Handelsbekymring spændte ben for ny aktieoptur
17:02 Onsdagens obligationer: Renter i vejret efter udtalelser af ECB-direktør
16:29 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for femte dag i træk
16:16 Super Micro Computer fortsætter optur drevet af langsigtet vækstprognose
16:13 DFDS får skåret kursmålet mere end 25 pct. hos Carnegie
15:40 USA/åbning: Rød aktiestart i New York efter nye toldtrusler
15:21 Møns Banks investeringer i organisationen koster på bundlinjen
14:27 USA/tendens: Toldtrusler lægger en dæmper på investeringshumøret
14:24 Datingappen Bumble i stort formarkedsdyk: Svært at holde betalende kunder til
13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA