ATP's danske aktieportefølje overgår sammenligningsindeks

Udgivet den 28-08-2024  |  kl. 08:29  |  

Danmarks største pensionskasse, ATP, fik et afkast på 3,1 mia. kr. på porteføljen af danske børsnoterede aktier, og det er samtidig mere end sammenligningsindekset.

Det fremgår af ATP's halvårsrapport, der er offentliggjort onsdag morgen.

ATP har især været hjulpet af danske og udenlandske børsnoterede aktier, som samlet gav et afkast på 8,0 mia. kr. i årets seks første måneder.

De danske børsnoterede aktier gav et afkast på 3,1 mia. kr. i første halvår, mens de udenlandske gav et afkast på 4,9 mia. kr.

- ATP's danske aktier har i første halvår skabt et afkast, der er væsentligt højere end KAX Cap indekset og ATP's likvide aktieinvesteringer har under ét givet et afkast på linje med det globale kapitalvægtede indeks MSCI World, skriver ATP.

Modsatrettet gav globale renter et negativt afkast på 7,8 mia. kr. som følge af de stigende renter i perioden, mens blandt andet inflationsrelaterede instrumenter bidrog positivt med 2 mia. kr. og kredit, infrastruktur, unoterede aktier og ejendom med hver 0,5-1,1 mia. kr.

Samlet set gav afkastet af bonuspotentialet, som er ATP's frie midle og forvaltes i Investeringsporteføljen, et plus på 3,3 mia. kr., svarende til 2,9 pct. i forhold til bonuspotentialet.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Danmark❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel