Bølge af børsnoteringer udløst af mange faktorer

Med to børsnoteringer i dag fredag er antallet af børsnoteringer på Københavns Fondsbørs indtil videre nået op på 16 i år. Det er et større antal end nogen af de foregående ti år. Efter flere års bølgedal i perioden efter 2000, ringer klokkerne igen for et stort antal nye selskaber på børsen.

Det er ikke kun i København, at der er nye selskaber. På nordisk niveau i moderselskabet OMX Nordic Exchange noteredes i dag tre selskaber inklusive de københavnske. Det bringer det samlede antal op på 42. På den nye alternative markedsplads First North er der i Norden år indtil videre noteret 38 selskaber. Det er et langt større antal end sidste år.

Professor Steen Thomsen fra Handelshøjskolen i København (CBS) har bl.a. forsket i noteringer og af-noteringer på verdens børser. Han fortæller NetPosten.dk, at bølgen af børsnoteringer er udløst af flere faktorer, og at alle faktorer kan være relevante for Danmark og Norden.

Den første og måske største faktor er, at nynoteringer følger i trit med høje aktiekurser. Virksomheder kan hente flere penge på børsen ved at nynotere aktier, når kursen er høj. Generelt stigende kurser på det danske aktiemarked forstærker chancen for, at en virksomhed vælger at notere sine aktier.

Men derudover er der, hvad Steen Thomsen kalder branchemode-effekten.

- Under dot.com bølgen gik der mode i it, så alt hvad der lugtede af it og internet var interessant for investorer. På den norske markedsplads er der med den nuværende høje oliepris nu gået mode i olieaktier og olieudstyrsaktier, siger han.

- Der kommer disse modebølger blandt investorer, og det gør, at virksomhederne vælger at notere. I en periode efter it-aktienedturen var der heller ingen, der noterede biotekselskaber. Selskaberne var der, og investorerne ville egentlig gerne, men der kom ingen noteringer. Nu når det ellers går godt for aktiemarkedet, så kan de udskudte noteringer komme på plads, siger han.

De danske biotekselskaber Curalogic og LifeCycle Pharma er noteret i år.

Udover aktiemarkedseffekten og branchemodeeffekten kommer hvad Steen Thomsen nævner størrelses-effekten. I en periode, hvor institutionelle investorer kun vil investere i store selskaber, vil det gå ud over antallet af nynoteringer.

- Det omvendte sker, når investorer som pensionsfonde osv. igen er villige til at investere i de små, forklarer han.

At de faktorer spiller sammen og skaber en bølge af noteringer betyder dog ikke, at en dansk bølgedal ligger lige om hjørnet, mener Steen Thomsen.

Efter en trend med afnoteringer er der trods alt plads til flere. Ved udgangen af 1997 var der 249 selskaber på Københavns Fondsbørs. I dag er der under 200, når man inkluderer dem der er noteret under den alternative markedsplads First North.

Det, at der nu bliver noteret flere selskaber, er en fordel for alle andre selskaber på børsen, da det forøger likviditeten i markedet.

- At gætte på tendensen inden for nynoteringer er lige så svær som at gætte på aktiemarkedet generelt, siger han, men markedet lige nu er meget favorabelt for noteringer, siger Steen Thomsen.

Af Mike Young, mike@netposten.dk