Børsmæglerforeningen støtter op om hårde straffe for kursmanipulation
De seneste års positive udvikling på aktiemarkederne har gjort aktiehandel meget udbredt blandt private investorer. Desværre har der også været en stigende tendens til, at flere og flere private investorer i strid med lovgivningen misbruger markedsmekanismen og den måde, som handelskurserne fastsættes på.
Det skriver Børsmæglerforeningen i en pressemeddelelse.
- Domstolene har gentagne gange takseret kursmanipulation til ubetinget fængsel, skriver foreningen.
Ubetinget fængsel er fx set i sager, hvor private investorer lægger en købs- eller salgsordre ud i markedet, for derefter at handle modsatrettet i sin net-bank til de mere fordelagtige kurser, som ordren i markedet har affødt. Forseelsen er også alvorlig uanset gevinstens størrelse. Misbrug svækker markedsaktørernes tillid til, at aktiemarkedet fungerer ordentligt og redeligt. Dette har naturligvis betydelige negative konsekvenser for aktiemarkedet som helhed både kapitalfremskaffelse og prisfastsættelse.
- Børsmæglerforeningen støtter op om den praksis, domstolene har skabt. Der er nu sendt et klart signal om, at misbrug ikke tolereres, skriver Børsmæglerforeningen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›