Bagmandspolitiet ransager Nordeas hovedkvarter i hvidvasksag

Bagmandspolitiet (Søik) har onsdag i sidste uge ransaget Nordeas danske hovedkvarter i forbindelse med hvidvaskanklager. Det skriver Børsen.

Nordea bekræfter over for mediet, at politiet har været i hovedkvarteret og fortæller, at det er sket i forbindelse med en undersøgelse af bankens internationale afdeling.

- Vi samarbejder fuldt ud med Søik (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet, red.) for at sikre, at de har adgang til alle relevante oplysninger. Derudover har vi på nuværende tidspunkt ikke yderligere at tilføje, skriver Frank Vang-Jensen, landechef for Nordea i Danmark, til Børsen.

Det har tidligere været fremme, at milliarder af kroner i suspekte transaktioner er gået igennem afdelingen, der lå ved Vesterport i København. Afdelingen lukkede i 2014.

Der var tale om flere hundrede kunder fra tidligere sovjetrepublikker, der kanaliserede milliardbeløb gennem banken fra 2004 til 2014.

- Vi vil ikke misbruges til hvidvask eller anden finansiel kriminalitet. Såfremt vi er blevet udnyttet af russiske oligarker til hvidvask, beklager vi det og tager afstand fra det, sagde daværende risikochef i Nordea Julie Galbo til Berlingske i april, da avisen bragte historien.

Det kom samtidig frem, at Børsen allerede i 2013 blev advaret om problemerne i afdelingen. Om det sagde Julie Galbo til Ritzau:

- Det er svært at svare på, hvad der nøjagtig skete dengang. Jeg tror, at det, der skete, var, at man blev opmærksom på det her problem, og så prøvede man at analysere omfanget af det.

- Man prøvede at se, om man kunne adressere det på en anden måde, om man kunne bygge et forsvar og beholde kunderne, og om man kunne finde en passende løsning dér.

- Så har man til sidst fundet ud af, at det kunne ikke blive effektivt nok. Så var det bedre at lukke International Branch, sagde Julie Galbo, som forlod banken i maj.

Ifølge Sydbanks bankanalytiker Mikkel Emil Jensen er det svært at tolke, hvor betydningsfuld ransagningen er.

- Spørgsmålet er, hvorfor det sker nu. Generelt er der ikke særlig meget transparens i de her hvidvasksager, og man får først noget rigtigt at vide, når politiet er færdige.

- Så jeg synes, det er svært at vurdere, hvad det betyder dette her, siger han til Ritzau.

/ritzau/