Bank of America: Stigende frygt for overophedning af det danske arbejdsmarked

Udgivet den 06-03-2000  |  kl. 16:13  |  

København--6. marts--NetPosten--Der er en stigende frygt for, at det danske arbejdsmarked bliver overophedet. Det skriver Bank of America (BoA) i sine ugentlige økonomiske kommentarer, efter at den danske arbejdsløshed er faldet til det laveste niveau i 20 år.

Fredag kl. 9.30 offentliggør Danmarks Statistik ledighedstal for februar, og her venter BoA, at ledigheden vil falde til 5,3 pct. på sæsonkorrigeret basis fra 5,4 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder