Banknordik hiver en anelse i udbyttebremsen

Udgivet den 27-02-2017  |  kl. 08:26  |  

Banknordik kommer ikke til at betale helt så meget i udbytte, som banken havde lagt op til.

Da den færøske bank sidste år gennemførte salget af det islandske forsikringsselskab Vörður og afviklede sine danske erhvervskundeaktiviteter, var der planlagt et ekstraordinært udbytte på 300 mio. kr. til aktionærerne.

Nu har bankledelsen dog besindet sig, og den vil holde lidt igen af hensyn til kommende kapitalkrav.

Således er planen nu et ekstraordinært udbytte på 240 mio. kr., som dog suppleres med et ordinært udbytte på 60 mio. kr., så der alligevel er 300 mio. kr. til aktionærerne - eller 30 kr. per aktie.

Det fremgår af årsregnskabet for 2016 fra Banknordik.

For 2015 blev der betalt 2 kr. per aktie i udbytte til bankens aktionærer - det samme som året før.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Report❯ 

Seneste nyheder