Barometer tipper: Indikerer tydelig frygt på finansmarkederne
De massive kursfald på aktiemarkederne i de seneste tre børsdage har antændt frygten for det, der er endnu værre blandt investorerne.
Det viser det såkaldte "fear and greed"-indeks, eller frygt og grådighedsindekset, ifølge CNN.
Barometret, der går fra nul til 100, er faldet til bare 27, hvilket indikerer kortsigtet frygt blandt investorerne for, hvor udviklingen er på vej hen, konstaterer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, i en morgenkommentar.
I Japan er det toneangivende Nikkei-indeks da også faldet over 12 pct. - den største nedtur siden 1987 - hvilket med al tydelighed illustrerer markedsuroen.
Frygt og grådighedsindekset skærer det imidlertid helt ud i pap.
- Ikke perfekt, men meget intuitivt, konstaterer Per Hansen.
Går indekset under 25 vil barometret stå på "extreme fear", eller ekstrem frygt.
For bare en uge siden var indekset i neutralt niveau, og for et år siden stod det på 77, hvilket indikerer ekstrem grådighed.
Herhjemme falder det toneangivende danske C25-indeks mandag morgen med 2,9 pct. til 1889,32. Det er det største fald i næsten to år og følger et dyk på 2,5 pct. i fredags.
Siden årsskiftet er C25 stadig steget med 4 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›