Baugur køber andel af amerikanske Saks
Det islandske investeringsselskab, Baugur Group, har de seneste par uger købt aktier i amerikanske Saks og ejer nu 8,08 pct. af aktiekapitalen. Det skriver Financial Times.
Saks driver en lang række stormagasiner i USA, og købet minder dermed om Baugurs indtog på det danske marked, i form af købet af Magasin og Illum.
På det danske ejendomsmarked ejer Baugur Group 32 pct. af Nordicom, 30 pct. af Keops og ca. 6 pct. af TK Development.
Udgivet af: NPinvestordk