Bavarian-aktie stryger op med 10 pct. efter nye ordrer på koppevaccine

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 10:33  |  
Arkiv: Foto

Bavarian Nordic ser aktien brage op med over 10 pct. onsdag, efter at vaccineproducenten fået en ny stor ordre på den eftertragtede koppevaccine og har udsigt til at skulle levere endnu flere.

Det giver lettelse hos investorerne, mener Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank.

- Investorerne har været nervøse for, om man kunne få nok ordrer i bogen til at indfri prognosen om et koppevaccinesalg i intervallet 2,7-3 mia. kr., men med de ordrer vi nu har set, så nærmer man sig den nedre del af intervallet for i ordrer i år, konstaterer senioranalytikeren.

Den seneste ordre er landet på baggrund af et nyt udbrud af mpox - der tidligere blev kaldt abekopper - i Afrika, og her har myndighederne varslet behov for endnu flere doser af vaccinen. Det er de afrikanske sundhedsmyndigheder, Africa CDC, som netop har erklæret en ny og mere smitsom variant af mpox som en nødsituation for folkesundheden i Afrika.

Også Verdenssundhedsorganisationen WHO holder nøje øje med udviklingen og vil senere onsdag sætte flere ord på situationen.

Ifølge Søren Løntoft Hansen skal dagens kursstigning ikke mindst ses i lyset af den store signalværdi, der er i flere ordrer og meldinger fra sundhedsmyndigheder.

- Ordrerne kommer på et tidspunkt, hvor investorerne har været bekymrede, og den bekymring er nu væk. Så er der også et signal om, at behovet for flere vacciner stadig er der, selv om der også er usikkerhed om, hvor de skal doneres fra, konstaterer Søren Løntoft Hansen.

Den senete ordre kommer fra HERA (European Health Emergency Preparedness and Response Authority), som leverer vaccinerne videre til CDC i Afrika. Der er tale om 175.420 doser af MVA-BN-vaccinen mod mpox, mens Bavarian Nordic også selv donerer 40.000 doser. Selskabet har i forvejen tidligere doneret 15.000 doser til samme formål.

Bavarian Nordic har hertil meldt ud, at selskabets Chikungunya-vaccinekandidat har modtaget et såkaldt "priority review" hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, der kan fremskynde godkendelsen.

- Det er også med til at forklare lidt kursstigning, fordi man får nedsat procestiden hos FDA, siger Søren Løntoft Hansen.

Aktien koster aktuelt 218,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile