Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2024 på linje med de opjusterede forventninger samt guider for 2025
Stærk vækst på 22% inden for Travel Health.Yderligere vaccineordrer under mpox-udbruddet gav øget omsætning inden for Public Preparedness og sikrede samtidigt et stærkt fundament for 2025.De økonomiske forventninger til 2025 er i overensstemmelse med selskabets ambitioner for 2024-27.
KØBENHAVN, Danmark, 3. februar 2025 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag foreløbige, ureviderede økonomiske resultater for 2024 samt forventninger til 2025.
Den foreløbige omsætning i 2024 var DKK 5.716 mio., som bestod af følgende:
Omsætningen fra Public Preparedness var DKK 3.206 mio. og dermed midt i det forventede interval på DKK 3.000 - 3.400 mio. Det er mere end DKK 1.000 mio. over det forventede niveau for denne forretning, hvilket afspejler endnu et år med forhøjet salg, idet selskabet bidrog til den anden folkesundhedskrise i relation til mpox.Omsætningen fra Travel Health steg med 22% til DKK 2.287 mio. mod en forventning om DKK 2.200 mio. Den stærke vækst blev især drevet af fremgang for Rabipur®/RabAvert® og Encepur®.Øvrig omsætning udgjorde DKK 223 mio.
Det foreløbige resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) var et overskud på DKK 1.603 mio., svarende til en overskudsmargin (EBITDA-margin) på 28%, hvilket er i overensstemmelse med det forventede interval på DKK 1.450 - 1.700 mio. og en overskudsmargin på 27-29%.
"Vi leverede et stærkt resultat i 2024 efter en ekstraordinær fremgang i vores Travel Health-forretning, der voksede med 22%, kombineret med indgåelsen af yderligere mpox-vaccineordrer i takt med, at vi gjorde betydelige fremskridt med at styrke indsatsen for folkesundheden i Afrika og andre regioner under udbruddet. Dermed overgik vi vores forventninger til basisniveauet for Public Preparedness-forretningen, hvilket vi fortsætter med at gøre i 2025," udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic. "Vores produktportefølje fortsætter med at vokse, og vi er ser meget frem til at lancere vores chikungunyavaccine for rejsende over 12 år i både Europa og USA senere i år, samtidig med at vi fortsætter med at udvide vores partnerskaber for at forbedre adgangen til kritiske vacciner for sårbare befolkningsgrupper rundt om i verden. Vi har også andre vigtige milepæle at se frem til i 2025, herunder afslutningen af teknologioverførslen for rabies- og TBE-vaccinerne samt de sidste milepælsbetalinger knyttet til vores seneste opkøb, hvilket fremadrettet vil styrke vores økonomiske position og fleksibilitet yderligere."
Det konsoliderede, reviderede regnskab for 2024 vil fremgå af selskabets årsrapport for 2024, der offentliggøres 5. marts 2025.
DKK mio. | 2024 forventet original, 21. feb. 2024 |
2024 forventet seneste, 26. sep. 2024 |
2024 realiseret foreløbig, urevideret |
Omsætning | 5.000 - 5.300 | 5.400 - 5.800 | 5.716 |
EBITDA | 1.100 - 1.350 | 1.450 - 1.700 | 1.603 |
Økonomiske forventninger til 2025
I 2025 forventer Bavarian Nordic en omsætning på DKK 5.700 - 6.700 mio. og en overskudsmargin før renter og skat, nedskrivninger og afskrivninger (EBITDA-margin) på DKK 26-30%.
DKK mio. | 2025 forventet |
Omsætning | 5.700 - 6.700 |
EBITDA-margin | 26% - 30% |
Den forventede omsætning vil udgøres af DKK 3.000 - 4.000 mio. fra Public Preparedness, hvoraf DKK 2.500 mio. allerede er sikret via indgåede kontrakter. Desuden forventes i 2025 en omsætning på ca. DKK 2.500 mio. fra Travel Health og ca. DKK 200 mio. fra kontraktarbejde.
Omsætningen i Travel Health inkluderer DKK 50 - 100 mio. fra salg af chikungunyavaccinen, som forventes lanceret i USA og på europæiske nøglemarkeder senere i 2025, efter forventet godkendelse af de regulatoriske myndigheder.
Som kommunikeret i begyndelsen af i 2024, forventer Bavarian Nordic en gennemsnitlig årlig vækst på 10% -12% i perioden 2023-2027 inden for Travel Health samt et basisniveau for Public Preparedness på DKK 1.500 - 2.000 mio. årligt. Med en vækst på 22% i 2024 og yderligere forventet vækst i 2025 for Travel Health, kombineret med den nuværende ordrebog for Public Preparedness, er selskabet allerede forud for disse ambitioner.
De sædvanlige sæsonudsving inden for Travel Health samt tidspunktet for indtægtsføring af ordrer fra Public Preparedness vil medføre variation i omsætningen og EBITDA hen over året, hvilket blandt andet indebærer et let første kvartal i 2025.
Forsknings- og udviklingsomkostninger forventes at udgøre ca. DKK 900 mio., hvilket omfatter omkostninger til livscyklusstyring af den voksende kommercielle portefølje, herunder yderligere kliniske forsøg med chikungunyavaccinen, som er aftalt med de regulatoriske myndigheder, samt omkostninger til fremdriften af tidlig-fase projekter i pipelinen.
Kapitaludgifter (CAPEX) forventes at være ca. DKK 250 mio., mens lagerniveauer forventes at være relativt uændrede.
De økonomiske forventninger er baseret på valutakurser på DKK 7,00 pr. USD 1 og DKK 7,45 pr. EUR 1.
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et globalt vaccineselskab med en mission om at forbedre sundheden og redde liv gennem innovative vacciner. Vi er en foretrukken leverandør af mpox- og koppevacciner til regeringer med hensyn til at forbedre det offentlige sundhedsberedskab og har en førende produktportefølje af rejsevacciner. For mere information, besøg www.bavarian-nordic.com.
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
Kontakt investorer:
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, rss@bavarian-nordic.com, Tlf. +45 61 77 47 43
Kontakt presse:
Nicole Seroff, Vice President Corporate Communications, nise@bavarian-nordic.com, Tlf. + 45 53 88 06 03
Selskabsmeddelelse nr. 06 / 2025
Denne meddelelse er oversat fra den originale engelske version. I tvivlstilfælde er det den originale engelske version, der er gældende.
Vedhæftet fil
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›